ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
163 eller Svampe i at benytte Hullet som Indgangsaabning; dette kan foregaa ved Hjælp af Tjære, Terpentin, Carbolineum eller Kobbersulfat; sluttelig kan man fylde Hullerne med Ce- ment eller en Blanding af Sand og Tjære. Man kan ogsaa fange Billerne, naar man om Natten lokker dem sammen ved Hjælp af stærkt Lys. Larverne kan man komme til Livs ved f. Eks. tre Gange om Aaret at undersøge de Steder, Affaldsdynger af forskellig Art, hvori de lever, og dræbe dem der. Som Forebyggelsesmiddel mod Billens Angreb har man strøet Sand, enkelte Steder blandet med Salt — omkring i Palmekronerne; naar Billen saa gnaver, faar den Sand ind i Leddene mellem Hoved og Bryst og Bryst og Bagkrop, hvilket er i høj Grad ubehageligt — ja undertiden livsfarligt — for den; nogle Steder hælder man Urin op i Kronen; men disse Midler har kun kortvarig Virkning saavel paa Grund af den stærke Regn som paa Grund af Palmernes hurtige Vækst. En stor Vanskelighed ved Bekæmpelsen ligger i de ind- fødtes Ligegyldighed og Uvillighed til paa deres egne Smaa- arealer at modarbejde Billen. Der er derfor mange Steder indført strenge Bestemmelser, der paalægger alle at tage Del i de nødvendige Forholdsregler. I Straits Settlements er saa- ledes i 1890 udstedt en Forordning, der paabyder enhver, der ejer døde eller af Næsehornsbiller angrebne Palmer, at grave dem op og brænde dem, begrave dem dybt eller ned- sænke dem i Vand; alt dødt Materiale, der kan huse Larver, skal ogsaa ødelægges; de skadelidte kan faa, i alt Fald del- vis, Erstatning, og de, der ikke retter sig efter Bestemmel- serne, idømmes Bøder. Denne Forordning, der bestaar endnu, har gjort udmærket Nytte. Mange Steder foranstalter man Indsamling af Næsehornsbiller eller Larver ved at udsætte en Præmie for hvert indsamlet Individ; det er ogsaa en fortrin- lig Fremgangsmaade. Mindst lige saa farlig er en Snudebille, den saakaldte Palmeborer, Rhynchophorus ferrugineus. Det er en 25—35 mm lang Bille; Han og Hun er lige store, men kendes fra hin- anden blandt andet ved, at Hannens Snude er længst og be- sat med brune Haar; Farven varierer fra rustrød med sorte Pletter til fuldstændig sort; Billens engelske Navn er Red Beetle. Billerne opholder sig paa Palmerne, hvor de især færdes