Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
eller Svampe i at benytte Hullet som Indgangsaabning; dette
kan foregaa ved Hjælp af Tjære, Terpentin, Carbolineum
eller Kobbersulfat; sluttelig kan man fylde Hullerne med Ce-
ment eller en Blanding af Sand og Tjære. Man kan ogsaa
fange Billerne, naar man om Natten lokker dem sammen ved
Hjælp af stærkt Lys.
Larverne kan man komme til Livs ved f. Eks. tre Gange
om Aaret at undersøge de Steder, Affaldsdynger af forskellig
Art, hvori de lever, og dræbe dem der.
Som Forebyggelsesmiddel mod Billens Angreb har man
strøet Sand, enkelte Steder blandet med Salt — omkring i
Palmekronerne; naar Billen saa gnaver, faar den Sand ind i
Leddene mellem Hoved og Bryst og Bryst og Bagkrop, hvilket
er i høj Grad ubehageligt — ja undertiden livsfarligt — for
den; nogle Steder hælder man Urin op i Kronen; men disse
Midler har kun kortvarig Virkning saavel paa Grund af den
stærke Regn som paa Grund af Palmernes hurtige Vækst.
En stor Vanskelighed ved Bekæmpelsen ligger i de ind-
fødtes Ligegyldighed og Uvillighed til paa deres egne Smaa-
arealer at modarbejde Billen. Der er derfor mange Steder
indført strenge Bestemmelser, der paalægger alle at tage Del
i de nødvendige Forholdsregler. I Straits Settlements er saa-
ledes i 1890 udstedt en Forordning, der paabyder enhver,
der ejer døde eller af Næsehornsbiller angrebne Palmer, at
grave dem op og brænde dem, begrave dem dybt eller ned-
sænke dem i Vand; alt dødt Materiale, der kan huse Larver,
skal ogsaa ødelægges; de skadelidte kan faa, i alt Fald del-
vis, Erstatning, og de, der ikke retter sig efter Bestemmel-
serne, idømmes Bøder. Denne Forordning, der bestaar endnu,
har gjort udmærket Nytte. Mange Steder foranstalter man
Indsamling af Næsehornsbiller eller Larver ved at udsætte en
Præmie for hvert indsamlet Individ; det er ogsaa en fortrin-
lig Fremgangsmaade.
Mindst lige saa farlig er en Snudebille, den saakaldte
Palmeborer, Rhynchophorus ferrugineus. Det er en 25—35
mm lang Bille; Han og Hun er lige store, men kendes fra hin-
anden blandt andet ved, at Hannens Snude er længst og be-
sat med brune Haar; Farven varierer fra rustrød med sorte
Pletter til fuldstændig sort; Billens engelske Navn er Red
Beetle.
Billerne opholder sig paa Palmerne, hvor de især færdes