ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
164 omkring i Kronen; Hunnen aflægger ved Hjælp af et Lægge- rør sine Æg overalt, hvor den finder et Saar eller et blødt Sted i Barken — Næsehornsbillens Huller bruger den gerne — ; derimod synes den ikke at lægge Æg paa hel og sund Bark. Ud af Æggene kommer der nogle lemmeløse, blinde Lar- ver, som straks borer sig ind i Stammen, hvor de, medens de vokser, gnaver skraat opstigende Gange. Larvens fulde Størrelse bliver 35—55 mm i Længde og c. 20 mm i Tyk- kelse; Farven er lys gul undtagen paa det mørkebrune, med kraftige Kindbakker forsynede Hoved; første og trettende Kropled er forsynet med to langagtige mørke Pletter. Naar Larvetiden er forbi, gnaver Larven sig ud i Barken og for- pupper sig i en Kokon af Palmetaver kun adskilt fra Yder- verdenen ved et papirtyndt Barklag. Der er i Regelen flere Larver i samme Stamme, og bort- set fra enkelte Tilfælde, hvor Palmen udsveder nogen Saft af en eller anden Art, er det næsten umuligt at opdage Angrebet, før Palmen en skønne Dag knækker over; man finder saa, at Stammen er ganske gennemmineret af Larvegange. Da man, selv naar Angrebet opdages i Tide, ikke kan komme Larverne til Livs, er det umuligt at redde de ramte Palmer, saa man maa bestræbe sig for at hindre Angreb, ved dels at forfølge Billerne og dels at hindre Fremkomsten af gode Ynglepladser. Billen kan tillokkes ved kunstigt Lys om Natten eller ved Hjælp af forskellige Plantesafter som Kokosmælk, og den kan saa dræbes; men for at en saadan Foranstaltning skal kunne nytte, maa et større Omraade tage Del i Kampen. Af største Betydning er det derimod — selv paa smaa Plantager —, at Palmerne beskyttes mod Overlast, og at eventuelle Saar til- dækkes med Tjære eller Carbolineum. Noget, man paa det stærkeste maa advare imod, er en Afrivning af de visne Blade; thi de »umodne« Bladar, der derved fremkommer, er fortrinlige Ynglepladser for Snudebillen. Foruden disse to Biller og nogle nærbeslægtede Former kan enkelte andre Biller, f. Eks. Bladbiller, gøre nogen Skade ved at æde Blade og Blomster; Sommerfuglelarver er heller ikke helt ufarlige, og Skjoldlus kan undertiden optræde epi- demisk og anrette betydelige Ødelæggelser. Almindelige Myrer kan ogsaa, om end paa en ganske anden Maade, regnes for Skadedyr; de lever i Kronerne og anfalder