Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
omkring i Kronen; Hunnen aflægger ved Hjælp af et Lægge-
rør sine Æg overalt, hvor den finder et Saar eller et blødt
Sted i Barken — Næsehornsbillens Huller bruger den gerne — ;
derimod synes den ikke at lægge Æg paa hel og sund Bark.
Ud af Æggene kommer der nogle lemmeløse, blinde Lar-
ver, som straks borer sig ind i Stammen, hvor de, medens
de vokser, gnaver skraat opstigende Gange. Larvens fulde
Størrelse bliver 35—55 mm i Længde og c. 20 mm i Tyk-
kelse; Farven er lys gul undtagen paa det mørkebrune, med
kraftige Kindbakker forsynede Hoved; første og trettende
Kropled er forsynet med to langagtige mørke Pletter. Naar
Larvetiden er forbi, gnaver Larven sig ud i Barken og for-
pupper sig i en Kokon af Palmetaver kun adskilt fra Yder-
verdenen ved et papirtyndt Barklag.
Der er i Regelen flere Larver i samme Stamme, og bort-
set fra enkelte Tilfælde, hvor Palmen udsveder nogen Saft af
en eller anden Art, er det næsten umuligt at opdage Angrebet,
før Palmen en skønne Dag knækker over; man finder saa,
at Stammen er ganske gennemmineret af Larvegange.
Da man, selv naar Angrebet opdages i Tide, ikke kan
komme Larverne til Livs, er det umuligt at redde de ramte
Palmer, saa man maa bestræbe sig for at hindre Angreb,
ved dels at forfølge Billerne og dels at hindre Fremkomsten
af gode Ynglepladser.
Billen kan tillokkes ved kunstigt Lys om Natten eller ved
Hjælp af forskellige Plantesafter som Kokosmælk, og den kan
saa dræbes; men for at en saadan Foranstaltning skal kunne
nytte, maa et større Omraade tage Del i Kampen. Af største
Betydning er det derimod — selv paa smaa Plantager —, at
Palmerne beskyttes mod Overlast, og at eventuelle Saar til-
dækkes med Tjære eller Carbolineum. Noget, man paa det
stærkeste maa advare imod, er en Afrivning af de visne
Blade; thi de »umodne« Bladar, der derved fremkommer, er
fortrinlige Ynglepladser for Snudebillen.
Foruden disse to Biller og nogle nærbeslægtede Former
kan enkelte andre Biller, f. Eks. Bladbiller, gøre nogen Skade
ved at æde Blade og Blomster; Sommerfuglelarver er heller
ikke helt ufarlige, og Skjoldlus kan undertiden optræde epi-
demisk og anrette betydelige Ødelæggelser.
Almindelige Myrer kan ogsaa, om end paa en ganske anden
Maade, regnes for Skadedyr; de lever i Kronerne og anfalder