Tropeskovbrug

23 Aarstiderne retter sig efter de forskellige Vinde med deres bestemte Følger, Regn eller Tørtid. Hovedaarsagen til den store Ensartethed over saa vældigt et Jordomraade ligger naturligvis i Solens ligelige Indflydelse paa saa udstrakte sammenhængende Strækninger, men ogsaa en Faktor som Jordens Omdrejning, der forhindrer forstyr- rende Indblanding fra andre — køligere — Himmelstrøg, har meget stor Betydning. Temperaturen er, navnlig i det indre af Tropezonen, præget af stor Regelmæssighed. Aarstemperaturerne *) er fra 20° til 28° (Danmark 71/2), saa Aarsisotermerne ligger langt fra hinanden. Der er ringe Forskel paa Temperaturen for den koldeste og for den varmeste Maaned, nær ved Ækvator kun fra 1° til 5°, og selv i de ydre Partier sjælden over 13° (Danmark 16°). Den daglige Svingning er næsten overalt større end For- skellen mellem koldeste og varmeste Maaned, den angives til mellem 3° og 16°, og ofte er Forskellen mellem Aarets koldeste og varmeste Dag kun ganske lidt større. Den sidste Størrelse kan dog ved Tropezonens Grænser, f. Eks. i Sydchina, være meget stor, idet Minimum kan gaa under Nul, og Maksimum er højere end ved Ækvator. For de gennemsnitlige Maksima ved Ækvator gælder det mærkelig nok, at de er lavere end Sydeuropas; det er den store Luftfugtighed, der gør Tropevarmen saa trykkende. Grunden til Regelmæssigheden i Temperaturen ligger i Solhøjden, idet denne hele Aaret igennem er stor. Ved Vende- kredsene (231/20) er den mindste Solhøjde 43° (i København 110), og svarende hertil er den korteste Dag 101/2 Time (i København 7 Timer). Jordbunden har i ringe Dybde en Temperatur paa 22°_29° og Oceanernes Overfladetemperatur er 22°—27°. Naar man ser paa Fordelingen af Land og Hav i Trope- zonen, finder man, at de tre Fjerdedele er Hav, og man kan da ogsaa som Helhed sige, at Tropeklimaet er et Kystklima. Opstiller man Middeltemperaturerne for nogle Bredde- grader, faar man følgende Tal: *) 1 Aflæsning i liver af Døgnets Timer giver Døgnets Middeltemperatur, der praldisk og med stor Nøjagtighed findes ved 3 Aflæsninger, f. Eks’ 8 Fm., 2 og 8 Em. Af Døgnenes Temperaturer findes Maanedernes af Maanedernes Aarets.