Tropeskovbrug

24 Nord for Ækvator Breddegrad 25 20 15 10 5 Temperatur 23°.7 250.7 26°.3 26 0.4 26°.1 Ved Ækvator 25 °.9 Syd for Ækvator Breddegrad 5 10 15 20 25 Temperatur 25°.5 25°.0 24 0.2 22 0.7 20°.9 Det vil sige, at vi ved den 10 de nordlige Breddegrad liar den højeste Middeltemperatur, et Faktum der stemmer med, at der paa den nordlige Halvkugle er mest Fastland og mange, mere eller mindre indesluttede, varme Havbugter. Lufttrykket er som Følge af den regelmæssige Tempe- ratur meget ensartet med smaa og regelmæssige Svingninger. Forskellen mellem Lufttrykkene for de to Maaneder, der har højest og lavest Barometerstand, er oftest mellem 1 og 4 mm, og de daglige Svingninger varierer i alt Fald i de ækvatoriale Egne mellem 2 og 4 mm; disse sidste foregaar med stor Regelmæssighed, enkelte Steder skal man endog med nogen Øvelse kunne bestemme Klokkeslættet ved Hjælp af et Baro- meter. Hvirvelstorme er det eneste, der kan bringe Forstyr- relse i denne Regelmæssighed; men de er de fleste Steder uhyre sjældne og forekommer i alt Fald paa bestemte Aars- tider. Som Vejrprofet er Barometeret — bortset fra Cyklo- nerne — ganske betydningsløst. Vindene i Troperne kan inddeles i tre Grupper, der med et Billede, hentet fra Vandets Bevægelse, kan lignes med Dønninger, Bølger og Krusninger. Den første Gruppe er Passaterne (paa Engelsk Trade Winds). Ved Ækvator eller rettere noget nordligere ligger den Zone, der set i store Træk har den højeste Middeltemperatur; vi finder derfor her et Bælte af Luft, der har mindre Vægtfylde end de Partier, der ligger Nord og Syd for det. Det vil derfor stige, eller tvinges til Vejrs, og strømme bort mod Nord og Syd. Følger vi nu den nordgaaende Strøm, vil vi finde, at den paa Grund af den store Hastighed mod Øst, som Jord- rotationen har givet den, vil dreje sig mod Øst, idet den har langt større Omdrejningshastighed end de Punkter, den op- rindelig havde Retning imod; den vil sluttelig ved c. 30° n. B. blive en ren Vestenvind. Der vil altsaa paa Grund af Til-