Tropeskovbrug

61 denne at skaffe et Par Hundrede Frø med hjem; af disse fik man imidlertid kun ganske faa Planter, som man sendte til Calcutta, hvor de desværre snart gik ud. Dette var jo ikke særlig opmuntrende; men man prøvede igen i 1876, og denne Gang lykkedes det H. A. Wickham at føre 70 000 Frø hjem; man sendte nu først en Samling Planter til Peradeniya paa Ceylon, hvor de trivedes udmærket, og 1877 blev 22 Eksem- plarer sendt til Singapore — nogle førtes til Perak —, hvor de ogsaa klarede sig fortrinligt. Fra disse faa Planter, af hvilke de fleste lever endnu, ned- stammer saa godt som alle kultiverede Heveatræer i hele Verden, ja selv Plantager i Brasilien har faaet Frø herfra. Skønt man altsaa havde Materiale nok, til at en rationel Dyrkning kunde tages op, varede det meget længe, inden Østens Plantere lod sig formaa til at give sig af med den nye Plante. Prisen paa Gummi var for lav, syntes de, og de Produkter, de var i Gang med at dyrke, gav god Fortjeneste; kun hist og her blev der plantet nogle faa Gummitræer. Først i Slutningen af Halvfemserne, da Gummipriserne steg, samtidig med at navnlig Dyrkningen af Kaffe saa mindre lovende ud, begyndte Plantageforetagender at opstaa; men i Løbet af en halv Snes Aar blev den nye Kulturplante Gen- stand for en Dyrkning, der erobrede Terrain med feberagtig Hast; et Opsving som det, der skete paa dette Omraade, har Verden næppe oplevet Mage til. Til at begynde med var der kun ringe Forskel mellem Hevea-Arealerne paa Ceylon og paa den Malayiske Halvø; men fra 1906 har sidstnævnte Land taget og beholdt Føringen, og af Verdens Gummiplantage-Areal, c. 11/2 Million Acres, har den Malayiske Halvø Halvdelen, saa det bliver i første Række herfra, Verden i Fremtiden skal hente sin Raagummi. — Verdensproduktionen er i Øjeblikket c. 200000 Tons, af hvilke en Femtedel kommer fra Amerika og Afrika, medens Resten kommer fra Sydøstasien. Beskrivelse af Paragummitræet. Paragummitræet, Hevea brasiliensis, hører som allerede om- talt til Vortemælksfamilien (Euphorbiaceœ); dets botaniske Karaktertræk er følgende: Bladene er trekoblede og langstil- kede, med kortstilkede, lancetformede Smaablade. Blomsterne er enkønnede, uanselige, gullige, med fembladet, enkelt Bloster.