ForsideBøgerTropeskovbrug

Tropeskovbrug

Forfatter: Allan Heilmann

År: 1917

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 195

UDK: 634 Hei

Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
71 Plantehullerne graves, længe før Plantningen kan finde Sted, de gøres 11/2—21/2 Fod dybe og 2 X 2 Fod i Kvadrat, og de skal henligge aabne i lang Tid, for at Jorden rigtig kan blive udluftet; nogle Uger før Plantningen fyldes Hullerne igen, og hertil bruges saa lidt som muligt af den rene Mineraljord. Samtidig med at alt dette foretages, maa Plantematerialet skaffes til Veje, og de Arbejder og Overvejelser, der staar i Forbindelse hermed, er nogle af de mest betydningsfulde for Plantagens Fremtid. Forædling ved Frøudvalg. De Forskelligheder med Hensyn til Vækst og Former, der er omtalt i det foregaaende, er kun nogle faa Eksempler paa den Brogethed, der hersker i alle Heveas Forhold. Bortset fra de faa Tilfælde, hvor nogle faa Frø af Hevea er ført direkte fra Brasilien til Østen, navnlig Java, stammer alle Heveaplantagerne fra Wickhams Frø, og skønt de aller- fleste af disse utvivlsomt var Frø af Hevea brasiliensis fra et ganske lille Omraade, kan Afkommet godt variere meget, baade fordi Hevea er fremmedbefrugtende, xenogam, og fordi et ringe Antal af de oprindelige Frø kan have været af en anden Art, der saa ved Krydsbefrugtning faar Indflydelse paa Afkommet. Ved Undersøgelser i Brasilien er det godtgjort, at man ikke fra det Sted, hvor Wickham hentede sit Frø, faar den aller- bedste Gummi; der kan naturligvis være forskellige Forhold ved Tilberedning og Transport, der her spiller en Rolle; men det er konstateret, at det naturlige Produkt er forskelligt paa forskellige Steder. Naar man underkaster de paagældende Træer en grundig Undersøgelse, kan man finde nogle mere eller mindre konstante Forskelligheder; men disse berettiger ikke Udskillelsen af flere Arter, man kan derimod nok tale om Varieteter og Racer. Artsspørgsmaalet maa absolut anses for afgjort med det Resultat, at Hevea brasiliensis er den bedste Hevea-Art, uden at det derfor er udelukket, at en anden Art under særlige Omstændigheder kan have en vis Berettigelse som Kulturplante. Den bedste Gummi faas fra Acre-Distriktet, der ligger ved Grænsen til Peru og Bolivia mellem Floderne Purus og Ma- deira, og i disse højt beliggende Egne er Hevea langt mere konstant end ved Amazonflodens nedre Løb, hvor Frøet af