Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
Plantehullerne graves, længe før Plantningen kan finde Sted,
de gøres 11/2—21/2 Fod dybe og 2 X 2 Fod i Kvadrat, og de
skal henligge aabne i lang Tid, for at Jorden rigtig kan blive
udluftet; nogle Uger før Plantningen fyldes Hullerne igen, og
hertil bruges saa lidt som muligt af den rene Mineraljord.
Samtidig med at alt dette foretages, maa Plantematerialet
skaffes til Veje, og de Arbejder og Overvejelser, der staar i
Forbindelse hermed, er nogle af de mest betydningsfulde for
Plantagens Fremtid.
Forædling ved Frøudvalg.
De Forskelligheder med Hensyn til Vækst og Former, der
er omtalt i det foregaaende, er kun nogle faa Eksempler paa
den Brogethed, der hersker i alle Heveas Forhold.
Bortset fra de faa Tilfælde, hvor nogle faa Frø af Hevea
er ført direkte fra Brasilien til Østen, navnlig Java, stammer
alle Heveaplantagerne fra Wickhams Frø, og skønt de aller-
fleste af disse utvivlsomt var Frø af Hevea brasiliensis fra et
ganske lille Omraade, kan Afkommet godt variere meget,
baade fordi Hevea er fremmedbefrugtende, xenogam, og fordi
et ringe Antal af de oprindelige Frø kan have været af en
anden Art, der saa ved Krydsbefrugtning faar Indflydelse paa
Afkommet.
Ved Undersøgelser i Brasilien er det godtgjort, at man ikke
fra det Sted, hvor Wickham hentede sit Frø, faar den aller-
bedste Gummi; der kan naturligvis være forskellige Forhold
ved Tilberedning og Transport, der her spiller en Rolle; men
det er konstateret, at det naturlige Produkt er forskelligt paa
forskellige Steder. Naar man underkaster de paagældende
Træer en grundig Undersøgelse, kan man finde nogle mere
eller mindre konstante Forskelligheder; men disse berettiger
ikke Udskillelsen af flere Arter, man kan derimod nok tale
om Varieteter og Racer. Artsspørgsmaalet maa absolut anses
for afgjort med det Resultat, at Hevea brasiliensis er den bedste
Hevea-Art, uden at det derfor er udelukket, at en anden Art
under særlige Omstændigheder kan have en vis Berettigelse
som Kulturplante.
Den bedste Gummi faas fra Acre-Distriktet, der ligger ved
Grænsen til Peru og Bolivia mellem Floderne Purus og Ma-
deira, og i disse højt beliggende Egne er Hevea langt mere
konstant end ved Amazonflodens nedre Løb, hvor Frøet af