Tropeskovbrug
Forfatter: Allan Heilmann
År: 1917
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 195
UDK: 634 Hei
Udgivet ved Kommissionen for undervisning i tropeskovbrug
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Vandet føres omkring og derigennem giver Anledning til Kryds-
ninger og Sammenblanding af Formerne.
De indfødte Gummisamlere skelner som Regel mellem fleie
Typer, af hvilke to, »branca«, den hvide, og »preta«, den sorte,
er de interessanteste, idet det siges, at den sidste, der særlig
skal findes omkring Amazonflodens øvre Løb, er den bedste,
medens det er af den første, at Wickham har faaet sit Frø.
Der er imidlertid hos de kyndige Tvivl om, at en saadan
Adskillelse virkelig er berettiget, de har nemlig i utallige Til-
fælde faaet modstridende Oplysninger.
Selv om man paa Grundlag af dette maa regne med, at
vore Plantagetræer ikke stammer fra de i Hjemlandet bedste
Typer, maa vi dog erkende, at de i alt Fald er gode, og det
er langtfra umuligt, at der imellem dem er Planter, der under
de nye Livsforhold staar saa højt, som det er muligt at naa.
Da der nu er Planter paa Java, der er kommet af »garanteret
preta« Frø, og andre, der skal stamme fra Acre, er der jo
Haab om, at Spørgsmaalet kan blive klart belyst; men indtil
da kan vi i alt Fald prøve, hvor langt vi kan naa met
Wickham-Materialet.
Naar man vil tænke paa Frøudvalg, maa man være klar
over, at Hevea er — saa vidt man ved, obligat — fremmed-
befrugtende; det er jo en Omstændighed, der lægger Prak-
tikeren visse Hindringer i Vejen, idet han ved Frøsamling
som Regel kun har Kendskab til det ene Forældremdivid,
Modertræet.
Hvis man vil nøjes med at udvælge sine Modertræer
det mindste man kan forsvare at gøre —, maa man under-
kaste Plantagen en grundig og langvarig Undersøgelse, vec
hvilken de Træer, der har de eftertragtede Egenskaber, ud-
vælges — i stor Udstrækning efter Kuliernes Vidnesbyrd —
og betegnes med tydelige Mærker. Her maa der naturligvis
tages Hensyn til Ydelse, Evne til Barkfornyelse, Størrelse,
Sundhed og Form.
Frøene fra hvert Træ bør saas for sig selv, da allerede de
unge Planters Forhold kan give vigtige Fingerpeg, og for at
kontrolere denne Adskillelse maa man benytte sig af en ejen-
dommelig Ensartethed, der er over Frø fra samme Træ. Det
viser sig nemlig, at Frøene fra et enkelt Træ ganske vist ei
— til Tider meget — forskellige; men at de, naar de sam-
menholdes med Frø fra andre Træer, alligevel i en eller flere