Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
gardere sig mod den, idet det Stykke Vej, der skal be-
færdes, ser helt farefrit ud, men dog viser sig at dække
over Mudder saa slibrig som grøn Sæbe. Selv et Knop-
dæk kan ofte ikke være til videre Nytte i saadanne (dog
heldigvis sjeldne) Tilfælde, hvor det kun gælder om, at
det er muligt ved Bremsning, der ikke maa være for
voldsom, at kunne tage Farten af Automobilen, før den
slingrer saa langt ud, at den støder mod et Træ eller
kører i Grøften.
Forhjulsskridning sker kun, naar Automobilisten vil
forandre Kørselsretningen, f. Eks. ved at køre gennem
et Vejsving eller uden om et andet Køretøj, og For-
hjulene ikke lystrer Rattets Bevægelser, fordi de ikke
kan bide fast i den slibrige eller løse Vej, men glider
frem i Automobilets engang givne Kørselsretning.
Forhjulsskridninger er forholdsvis sjeldne, og mange
gamle Automobilister har aldrig faaet nogen Erfaring
om at behandle dem. Hovedsagen er, at enhver Auto-
mobilist er klar over, at de kan foregaa overalt, hvor
Vejen er af den anførte Beskaffenhed og naar der drejes
lidt for pludseligt. Det er altsaa vigtigt at undgaa saa-
dan pludselig Drejning; men i øvrigt er det vanskeligt
at give nogen fyldestgørende Forklaring paa, hvorledes
man skal køre, naar Forhjulene skrider ud. Et rask Spark
i Fodbremsen og hurtigt Slip igen kan i mange Tilfælde
faa Forhjulene til at tage fat. Men Hovedsagen her som
ved al Udskridning er: at koble ud. Rask Tilkoblen igen
vil have den samme Virkning som pludselig Bremsning,
nemlig at kaste Vognens Vægt noget over paa For-
hjulene, hvorved de kommer til at bide bedre i Vejen.
Men i mange Tilfælde vil der ikke være Tid til mange
Manipulationer.
Baghjulsudskridning er — skønt langt hyppigere
— meget nemmere at behandle, forudsat at Automo-
bilisten kender de simpleste Regler for at afværge Fort-
sættelsen af en paabegyndt Udskridning.