Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

162 gardere sig mod den, idet det Stykke Vej, der skal be- færdes, ser helt farefrit ud, men dog viser sig at dække over Mudder saa slibrig som grøn Sæbe. Selv et Knop- dæk kan ofte ikke være til videre Nytte i saadanne (dog heldigvis sjeldne) Tilfælde, hvor det kun gælder om, at det er muligt ved Bremsning, der ikke maa være for voldsom, at kunne tage Farten af Automobilen, før den slingrer saa langt ud, at den støder mod et Træ eller kører i Grøften. Forhjulsskridning sker kun, naar Automobilisten vil forandre Kørselsretningen, f. Eks. ved at køre gennem et Vejsving eller uden om et andet Køretøj, og For- hjulene ikke lystrer Rattets Bevægelser, fordi de ikke kan bide fast i den slibrige eller løse Vej, men glider frem i Automobilets engang givne Kørselsretning. Forhjulsskridninger er forholdsvis sjeldne, og mange gamle Automobilister har aldrig faaet nogen Erfaring om at behandle dem. Hovedsagen er, at enhver Auto- mobilist er klar over, at de kan foregaa overalt, hvor Vejen er af den anførte Beskaffenhed og naar der drejes lidt for pludseligt. Det er altsaa vigtigt at undgaa saa- dan pludselig Drejning; men i øvrigt er det vanskeligt at give nogen fyldestgørende Forklaring paa, hvorledes man skal køre, naar Forhjulene skrider ud. Et rask Spark i Fodbremsen og hurtigt Slip igen kan i mange Tilfælde faa Forhjulene til at tage fat. Men Hovedsagen her som ved al Udskridning er: at koble ud. Rask Tilkoblen igen vil have den samme Virkning som pludselig Bremsning, nemlig at kaste Vognens Vægt noget over paa For- hjulene, hvorved de kommer til at bide bedre i Vejen. Men i mange Tilfælde vil der ikke være Tid til mange Manipulationer. Baghjulsudskridning er — skønt langt hyppigere — meget nemmere at behandle, forudsat at Automo- bilisten kender de simpleste Regler for at afværge Fort- sættelsen af en paabegyndt Udskridning.