Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
20. KAPITEL.
Kørsel paa Bakker.
Skønt det skulde synes en let Sag at køre sin Auto-
mobil op og ned ad Bakker og Bjærge, begaas der af
mange Automobilister ganske elementære Fejl paa dette
Felt, Fejl, der faar Vognen til at gaa i Staa op ad Bakke
og til at tage Herredømmet fra Automobilisten ned ad
Bakke.
Op ad Bakke. Før man naar til enhver anseelig
Stigning, bør man give Motoren godt med Gas og køre
saa langt op ad Bakken paa højt Gear som muligt,
d. v. s. til man mærker, at Motorens Omdrejningstal
gaar ned ad. At fortsætte længer op ad Bakken paa
højt Gear, er i Strid med simpel Kørekunst og til stor
Skade for Motoren og Kraftoverføringsmekanismerne, der
lide alt for meget under at skulle »slæbe haardt« paa
højt Gear. Gearene er netop til, for at man skal bruge
dem under slige Forhold; og det er slet ikke nogen Prøve
paa en Automobils Godhed, om den kan tage enhver
Stigning paa højt Gear. Dette anføres her, fordi mange
mindre kyndige Automobilfolk anser det for en Skam
baade for dem og deres Vogn, om de skal være nødt
til at skifte Gear paa en Stigning. De kører op ad Bak-
ken paa højt Gear, selv om Farten gaar langt ned, og
Motoren stønner og banker rædsomt; men Stigningen
skal klares med Honnør, d. v. s. paa højt Gear. Resul-
tatet er imidlertid ofte det ganske modsatte, idet Vog-
nens Fart bliver saa langsom, at det høje Gear til sidst
standser Motoren, og den uheldige Automobilist maa til
at holde igen med Bremsen og søge at kravle op paa
laveste Gear, indtil han naar Toppen grøn af Ærgrelse
over den elendige Vogn, som ogsaa her — som saa tidt
— faar Skylden for Automobilistens grove Kørefejl.
Hvis en middelstærk Vogn kan tage alle de Bakker,
der findes i et Lavland som Danmark, saa er det slet