Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

14 akslen, paa hvis ene Ende der sidder et Svinghjul af svært Metal. Dette Svinghjul har flere Formaal, blandt andet at føre Bevægelsen fra Eksplosionstakten videre gennem de andre tre Takter, hvor Kraftpaavirkninger ikke finder Sted, samt over de Dødpunktstillinger, Stemp- lerne indtager, naar de staar i højeste og laveste Stil- linger. Endvidere bidrager Svinghjulet i det hele til at gøre Krankakslens Omdrejninger jævne i Bevægelserne og udligne den pludselige Kraftpaavirkning, der frem- kommer under Eksplosionerne. Paa den anden (den forreste) Ende af Krankakslen virker Starthaandsvinget, der tjener til at sætte Motoren igang. Det vil af det foregaaende forstaas, at Motoren ikke kan begynde at gaa, før der i en Cylinder har fundet mindst en Indsugningstakt og en Kompressionstakt Sted. Ved Hjælp af Starthaandsvinget, der virker paa Krank- akslen, sættes det omtalte Svinghjul i raske Omdrej- ninger, og ved den levende Kraft, dette Svinghjul saa- ledes faar tilført, bringes Stemplerne i Bevægelse. For- uden at trække Svinghjulet rundt, skal Automobilisten, naar han starter sin Motor med Haandsvinget, altsaa ogsaa mindst overvinde en Kompressionstakt i Motoren. Dette forklarer, at der ved større Motorer skal anvendes ikke ganske ringe Kraft til at starte Motoren. Som omtalt er der paa Kraftoverføringsmekanismen indskudt en Kobling, der tjener til at danne et elastisk Mellemled med Motorkraft og Drivhjul og til at gøre det muligt at sætte Motoren igang, uden at Vognen ogsaa løber igang samtidigt. Det sidste Formaal vil imidlertid opnaas direkte paa den Maade, at der i den nedenfor nævnte Gearkasse findes Frigang, saa at Hoved- formaalet med Koblingen bliver at muliggøre, at Motor- kraften ikke pludseligt, men kun gradvis og paa en ela- stisk Maade overføres til Baghjulene, saa at Vognen kan glide igang og ikke springer frem med et pludseligt Ryk. Saadan pludselig Kraftvirkning paa Vognen kunde ogsaa