Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

191 kes stort, at Barometret afvekslende stiger og falder, men kører man fra Sletteland op i Bjærgland, vil det mærkes, at Karburatoren ikke virker som den skal un- der det lave Lufttryk i den tynde Bjærgluft. En Om- regulering af Karburatoren maa da foretages. Hvis Indsugningsrøret har en Læk, eller hvis det ikke slutter godt til og er forsynet med tætte Pakninger, vil der blive fejl Forhold i Gasblandingen, og en eller flere Cylindre vil da ikke virke. En Stempelring, der ikke tæt- ter for Kompressionen, vil foraarsage, at der ikke kom- mer noget »Sug« fra den ene Cylinder, saa at en fircylin- dret Motor kun gaar paa tre Cylindre. Dette vil bevirke, at man sommetider tror, at det er Karburatoren (eller Tændingen), der har Fejlen, medens det i Virkeligheden er Motoren, som trænger til Eftersyn. Karburatoren faar saaledes i Virkeligheden Skyld for mange Fejl, som den er ganske uansvarlig for, og man gør ofte klogt i ogsaa at søge andre Steder efter Fejlen, før man giver sig til at skille Karburatoren ad. Godt vil det f. Eks. være at undersøge Kompressionen, hvis Motoren ikke gaar godt. Det sker let ved at aabne for Kompressionshanerne — den ene efter den anden — under Motorens Gang og prøve, om der er Tryk paa Gassen, der kommer ud, naar Stemplet gaar op. Man kan ogsaa ved at dreje Start- svinget rundt med Tændingen slaaet fra prøve, om der er god Kompression i Cylindrene. Foruden Stempelfjedrene kan utætte Ventiler ogsaa være Skyld i daarlig Kompression. Men Karburatoren kan aldrig have noget paa Samvittigheden i den Ret- ning. Selv om der ikke tilsyneladende er noget i Vejen med Karburatoren, bør Automobilisten dog en to-tre Gange om Aaret rense den omhyggeligt. Vil man prøve, hvorvidt en Karburator har et Straale- rør, der hverken giver for lidt eller for megen Benzin, skal man køre et Stykke (et Par Hundrede Meter eller