Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Prøve paa Landevejen.
Hvis det er muligt, bør man helst selv køre den Vogn,
man skal prøve. En Automobilist, der kender en Auto-
mobils Fejl, kan gøre meget til at disse Fejl træder lidet
frem eller i det hele ikke mærkes. Men naar en Automo-
bilist, der aldrig før har kørt den paagældende Vogn,
kommer til Rattet, vil han snart mærke, hvor det er,
Skoen trykker.
Vognen skal køres ud ad en god, lige Landevej, for
at det kan prøves, hvorledes den speeder op, hvorledes
den bremser etc. Trækkeevnen undersøges bedst ved at
lade Vognen gaa op ad nogle ordentlige Bakker, paa hvilke
der standses paa Midten og sættes i Gang igen. Dette er
ikke alene en god Prøve for Koblingen, men ogsaa for
Gearene. Man skal ikke saa gerne lade det være afgørende,
om en Automobil kan tage en god Bakke paa højt Gear,
thi dette afhænger mere af Gearudvekslingen end af
andre Forhold. Mere afgørende er det, hvor hurtigt en
Vogn kan tage en bestemt stejl Bakke i Forhold til andre
Vogne af samme Hestekraft, selv om den paagældende
Vogn tager Bakken paa næsthøjeste Gear og ikke paa
højeste Gear.
Paa Vogne, der er forsynet med elektrisk Lysdynamo,
Selvstarter og Akkumulatorer, er det af stor Vigtighed
at vide, at disse Dele funktionerer ordentligt, idet de er
dyre at reparere og dyre at anskaffe fra ny. Man skal
undersøge om Akkumulatoren er tæt, da en Akkumula-
tor, der lækker, taber sin Spænding i meget kort Tid.
Ganske taabeligt er det at lade sig bedaare af glin-
sende Lak og straalende Messing og Nikkel og saa ellers
tro, at den fine Iklædning gemmer over et første Klasses
Maskineri. Hvis Vognen ellers er god, men Lakken elen-
dig, ved man da nøjagtigt, hvad det betyder i Penge,
medens det omvendte Forhold er ganske uberegneligt.