Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme

71 Magnetledningen er forbundet ved Hjælp af en Kabel- sko, og hvis nederste Ende gaar ud i en eller flere Platin- eller Nikkelspidser, fra hvilke Gnisten kan springe over til Tændrørets ydre Metaldele. Udenom Elektroden er der anbragt et cylindrisk Legeme af Isolermasse (Fedt- sten, Glimmer eller Porcelæn), som sidder i en Metal- Fig. 30. Snit gennem typisk Tændrør. A = Metalelektrode, der gaar helt igennem Tændrøret og ender i en Platin- eller Nikkelspids; B = Isolering, bestaaende af Porce- læn, Glimmer, Fedtsten eller anden Isolermasse; C-D = Metaldele, hvormed Tændrøret holdes sammenskruet; E — gastæt Sammen- kitning af Isolermasse og Elektrode; F — Gevind; G = Elektrode- spidser, af hvilke der kan være en, to eller tre. Afstanden mellem indre og ydre Elektroder skal være 1/2 m/m eller Tykkelsen af et almindeligt Visitkort. beholder, der udvendigt er forsynet med Skruegange, som passer til Skruegangene i Motorens Tændrørshuller. Da Skruegange i amerikanske og europæiske Automobiler ofte er forskellige, maa der anvendes forskellige Tænd- rør i de forskellige Motorer. Tændrørets Spidser, mellem hvilke Gnisten skal springe, bør have en Afstand paa % m/m (almindelig Visitkort- tykkelse) fra hinanden, og samme Afstand skal holdes, hvis der kun er en Spids, fra denne og til Tændrørets