Automobil-Bogen
Populær Vejledning i Automobilisme
Forfatter: Hans Meyring
År: 1920
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 629.113 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000167
Med 6 helsidebilleder og talrige illustrationer med tekst.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
af Kedelsten ved at paahælde Køleren en Femprocents-
Opløsning af Saltsyre i Vand. Naar denne Opløsning har
faaet Lov at virke en Dags Tid, renses Køleren og Vand-
kappe ud med en rindende Strøm af Vand. En Opløs-
ning af 1 Kilo Soda til 10 Liter Vand skal ogsaa være
et godt Middel til at opløse Kedelsten.
Grunden til, at Vandet efterhaanden formindskes i
Køleren er dels Fordampning, dels Spild af Vand gennem
utætte Steder i Køler eller Rørforbindelser. Saa snart
saadanne Utætheder opdages, maa der træffes Foranstalt-
ninger til at reparere dem.
Hvis Vandet pludselig begynder at koge under Kørs-
len kan det være Tegn paa, at Motoren ikke faar Olie
nok og derfor overhedes eller paa, at der ikke er Vand
nok paa Køleren eller at Vandcirkulationen er forstoppet
helt eller delvis.
Det er ikke Meningen med Vandkølingen, at Motoren
skal holdes saa kold som muligt, men at den skal holdes
paa den Temperatur, hvor den udfører det bedste Stykke
Arbejde. Det er derfor af Interesse at konstatere af og
til, hvorvidt Kølevandet har den Temperatur, der passer
Motorens Virksomhed bedst. Det kan gøres ved at maale
Kølevandets Temperatur med et Termometer, naar Mo-
toren har gaaet en længere Tur. Temperaturen varierer
for de forskellige Motorer, men naar Vandets Varme er
saa høj, at den nærmer sig Kogepunktet, kan man være
sikker paa, at der er et eller andet i Vejen, f. Eks. for
benzinrig Gasblanding, for lav Tænding, eller, at mulig-
vis den Ventilator, der for kraftigere Sugevirknings Skyld
sidder bag paa Køleren, ikke virker godt nok, fordi den
Rem, der trækker den, er for slap. Om Vinteren vil man
maaske finde, at Temperaturen af Vandet er temmelig
lav, fordi Kølingen i det kolde Vejr er for effektiv. Man
kan da tage Remmen af Ventilatoren og derved sætte
denne ud af Virksomhed, hvilket i mange Tilfælde vil
være det bedste fra November til Marts.