Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning

34 Installation i Gaarde og Huse. Løber den tom, gaar der kun lidt Elektrisitet i den, og selv dette kan man spare sig, idet det kun er et Vink (Haanden paa Igang- sætteren), hvormed man befaler den at staa og atter at løbe. Og altid fortærer den Elektrisitet kun i Forhold til Størrelsen af det Arbejde, den udfører i ethvert Øjeblik. Hvem der har faaet en Elektromotor, efter at man i Forvejen havde regnet sig til, hvad hver Hestekraft af denne Slags vil koste, undres derfor ogsaa gerne over, at man slipper saa billigt fra sin Elektfisitetsregning. Det er aabenbart den mest økonomiserende Arbejder, Landmanden har kendt. En anden Grund til, at den sparer, er den, at den løber saa. hur- tigt, 1000—1500 Omdrejninger i Minutten. Ved hurtigt løbende Ma- skiner, som Tærskemaskinen, behøves derfor ingen Udveksling og dermed følgende Kraftspild, som naar den særdeles langsomt gaaende Hestegang skal udveksles til den hurtigt gaaende Tærskemaskine, hvorved der spildes en Mængde Kraft. Men Elektromotoren har flere Maader at spare paa. Foruden Manden bag Hestene i Gaarden kan den spare Mandskab i Laden; thi man kan sætte Tærskemaskinen, hvor man vil, i Langloen og spare Transport af Negene. Endelig er den skikket til at bringe Fart i Arbejdet; thi det virker uvilkaarlig elektriserende paa Mandskabet at have en saa punktlig og kvik Forarbejdsmand, som Elektromotoren i Virkeligheden er. Man ser derfor ogsaa, at hvor der kommer et Landsbyværk, varer det ikke længe, inden alle Landmændene er med. Dette har endogsaa vist sig paa Steder, hvor de alle fra først af forholdt sig tvivlende eller i hvert Fald ganske passive lige over for et Elektrisitetsværks Oprettelse, saa at det begyndte uden dem, men faa Aar efter havde dem alle. Dette var en rimelig Udviklingsgang for nogle faa Aar siden; men nu er snart Erfaringerne saa vidt kendte, at Landmændene i Fremtiden næppe vil blive de sidste. Ogsaa til Landhaandværk er Elektromotoren en selvskreven Ar- bejdsfælle; og Erfaringen viser, at alle saadanne Haandværkere, som kan bruge Drivkraft (til Savning, Boring, Høvling, Drejning osv.), hurtigt kommer med, hvor der tilbydes Elektrisitet. Ligeledes for- skellige andre Næringsdrivende, saasom Købmænd (Knusning af Foderstoffer, Kaffemaling m. m.). Nogen synderlig økonomisk Fordel ved Elektrisitet til Belysning har der hidtil næppe været Anledning til at tale om. Der kan endog have været Lejligheder, hvor Elektrisiteten har været noget dyrere end Petroleum, navnlig hvor man ikke har økonomiseret med Be-