Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning
Forfatter: Jacob Bjerre, Poul La Cour
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 54
UDK: 621.31 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000068
Udgiven af Dansk vind-elektrisitet-selskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Installation i Gaarde og Huse. 33
troleumsmotoren i Ny og Næ. Har den saa faaet Unoder siden sidst,
eller faar den det under Arbejdet, saa at dette maa stanse, Folkene
staa arbejdsløse, til Maskinen er afkølet, for at man ikke skal brænde
Fingrene ved at skille den ad og rense den m. m., saa er det en
temmelig tvivlsom Nytte, Landmanden har af at have faaet en saadan
Arbejder i sin Tjeneste. Det er derfor ikke helt uforstaaeligt, at det
kun er undtagelsesvis, at Petroleumsmotoren er kommen ind paa en
Gaard. Var den praktisk til dette Brug, skulde saa vist den danske
Landmand for længe siden have opdaget og optaget den.
N^ar denne Motor ikke desmindre anbefales som Reserve ved
Vindelektrisitetsværker, hvor man ikke har Raad til at holde en fast
Maskinpasser, saa er det under Forudsætning af, at der findes en
Smed eller en anden Mand, som er eller kan oplæres til at blive
noget i Retning af en Fagmand som Passer af Petroleumsmotoren,
og som dog har anden Virksomhed dér paa Stedet, medens han paa
den anden Side skal være til Tjeneste paa de Dage, det forlanges,
for en god Dagløn (3, 4, 5 Kr.). Udgiften til denne Tjeneste, der
næppe vil omfatte mere end 20—50 Dage om Aaret, vil det være
taaleligt for Værket at bære, men en saadan fast Aftale vil være en
nødvendig Sikring for Driften af Værket. Skulde saa ogsaa Petrole-
umsmotoren gøre Vrøvl en Gang imellem, vil det ikke sinke andre
end Manden selv; og da man næsten altid faar Bugt med Maskinens
Vanskeligheder, maa man kun sørge for, at Manden sætter den i
Gang i god Tid og ikke venter til det Tidspunkt, da Batteriets Elek-
trisitet er lige ved at slippe op.
Dette til Forklaring af Petroleumsmotorens Drift; thi der er frem-
ført Undren over, at man paa en Gang kan erkende Vanskeligheden
af dens direkte Anvendelse i Landbruget og dog anbefale den som
Reservekraft ved Vind-Elektrisitetsværker.
Elektromotoren derimod vinder hurtig Landmændenes Yndest,
hvor man lærer den at kende. Der er ikke Spor af Vrøvl eller Tids-
spilde ved den. Man drejer blot paa Igangsætteren, og Motoren løber
lydløst med en aldeles jevn Hastighed, saa at sige ens, hvordan den
end belastes. Elektrisiteten er ganske vist i Almindelighed dyrere end
Petroleum, der giver et tilsvarende Arbejde; men den er adskilligt
billigere end Arbejde af levende Heste, og foruden det allerede nævnte
(navnlig det tidssparende) byder den en Mængde andre Fordele baade
fremfor Petroleumsmotoren og for Hestegangen.
Elektromotorens Drift bliver gjort yderligere billig derved, at den
aldeles intet fortærer i de Øjeblikke, da den ikke udfører et Arbejde.