Landlige Elektricitetsværker
En orienterende Vejledning

Forfatter: Jacob Bjerre, Poul La Cour

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 54

UDK: 621.31 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000068

Udgiven af Dansk vind-elektrisitet-selskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
Installation i Gaarde og Huse. 33 troleumsmotoren i Ny og Næ. Har den saa faaet Unoder siden sidst, eller faar den det under Arbejdet, saa at dette maa stanse, Folkene staa arbejdsløse, til Maskinen er afkølet, for at man ikke skal brænde Fingrene ved at skille den ad og rense den m. m., saa er det en temmelig tvivlsom Nytte, Landmanden har af at have faaet en saadan Arbejder i sin Tjeneste. Det er derfor ikke helt uforstaaeligt, at det kun er undtagelsesvis, at Petroleumsmotoren er kommen ind paa en Gaard. Var den praktisk til dette Brug, skulde saa vist den danske Landmand for længe siden have opdaget og optaget den. N^ar denne Motor ikke desmindre anbefales som Reserve ved Vindelektrisitetsværker, hvor man ikke har Raad til at holde en fast Maskinpasser, saa er det under Forudsætning af, at der findes en Smed eller en anden Mand, som er eller kan oplæres til at blive noget i Retning af en Fagmand som Passer af Petroleumsmotoren, og som dog har anden Virksomhed dér paa Stedet, medens han paa den anden Side skal være til Tjeneste paa de Dage, det forlanges, for en god Dagløn (3, 4, 5 Kr.). Udgiften til denne Tjeneste, der næppe vil omfatte mere end 20—50 Dage om Aaret, vil det være taaleligt for Værket at bære, men en saadan fast Aftale vil være en nødvendig Sikring for Driften af Værket. Skulde saa ogsaa Petrole- umsmotoren gøre Vrøvl en Gang imellem, vil det ikke sinke andre end Manden selv; og da man næsten altid faar Bugt med Maskinens Vanskeligheder, maa man kun sørge for, at Manden sætter den i Gang i god Tid og ikke venter til det Tidspunkt, da Batteriets Elek- trisitet er lige ved at slippe op. Dette til Forklaring af Petroleumsmotorens Drift; thi der er frem- ført Undren over, at man paa en Gang kan erkende Vanskeligheden af dens direkte Anvendelse i Landbruget og dog anbefale den som Reservekraft ved Vind-Elektrisitetsværker. Elektromotoren derimod vinder hurtig Landmændenes Yndest, hvor man lærer den at kende. Der er ikke Spor af Vrøvl eller Tids- spilde ved den. Man drejer blot paa Igangsætteren, og Motoren løber lydløst med en aldeles jevn Hastighed, saa at sige ens, hvordan den end belastes. Elektrisiteten er ganske vist i Almindelighed dyrere end Petroleum, der giver et tilsvarende Arbejde; men den er adskilligt billigere end Arbejde af levende Heste, og foruden det allerede nævnte (navnlig det tidssparende) byder den en Mængde andre Fordele baade fremfor Petroleumsmotoren og for Hestegangen. Elektromotorens Drift bliver gjort yderligere billig derved, at den aldeles intet fortærer i de Øjeblikke, da den ikke udfører et Arbejde.