Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektriske Tnletraad. 7 Men, som sagt, Lyden bevæger sig altsaa med en Fart af 1 100 Fod t Sekundet. Vil man nu tale med en Person gjennem et Taleror, som er en Mil eller 24 000 Fod langt, saa bruger Lyden omtrent 22 Sekunder for at gjennemlobe denne forholdsvis korte Vejlængde, og det vil altsaa vare hmved et Minnt, for man saar Svar paa et stillet Sporgsmaal; synderlig livlig kan Sam- talen altsaa ikke blive. Men for at gjøre det endnu tydeligere, hvor langsomt Lyden i Grunden forplanter sig gjennem Luften, saa lad os en Gang tænke os, at vi havde et Taleror lagt fra vor Stue rundt om Jorden og tilbage til den, altsaa et Kæmperor paa 5 400 Mil, og lad os antage, at det kunde bevare Lydbolgen nogen- lunde usvækket. Til at gjennemlobe dette Ror vilde Lyden, hvad der jo er let at regne nd, bruge en Tid af godt og vel 32 Timer. Vi vilde altsaa tidlig om Morgenen den ene Dag kunne raabe „god Morgen" ind i Rorets ene Munding, og næste Dag hen paa Efter- middagen ved at holde Øret hen til den anden Munding kunne hore vor egen Hilsen fra forrige Dag. Gjennem Vædsker og faste Stoffer forplanter Lyden sig hurtigere og svækkes mindre, end naar den gaar gjennem Luften. I Jcern bevæger den sig saaledes 10 Gange og i Træ omtrent 17 Gange hurtigere end i Luft, og nt disse Stoffer lede Lyden godt, det vil sige, at den ikke svækkes saa meget paa Grund as Spredning som i Luften, derom kan man let overtyde sig. Lægger man saaledes Øret til en af Skinnerne ved cn Jærn- vejsstation, vil man kunne hore et kommende Tog i langt ftørre Afstand, end naar man paa almindelig Maadc lytter efter det, og holder man et Uhr op til den ene Ende af en lang Bjælke, eller lægger det yderst paa f. 'Ex. et langt Skolebord, vil man, ved at lægge