Telefonen
eller den elektriske Taletraad

8 A. Andresen: Øret til den modsatte Ende af Bjælken eller Bordet, tydelig kunne hore Uhret dikke. Denne Egenflab ved de faste Legemer, at forplante Lyden godt, har man i den senere Tid benyttet til et meget simpelt og nemt lille Tale- eller maafle rettere Hvifleapparat, der, stjont det kun maa betragtes som et Slags Legetsj, dog nok fortjener at omtales. Allerede for et Aars Tid siden kom det i Handelen, og nu ser man det falblldt flere Steder, men under det mindre rigtige Navn Telefonen; Tale- eller Hvisketraaden nmatte det hellere kaldes. Det hele bestaar af to smaa Bliktromler, hver omtrent saa stor som Laaget til et almindeligt, rundt Pennehus. Disse Tromler crc aabne i den ene Ende, medens den anden er lukket med en Udspændt Blære, der altsaa danner en Slags BUnd. De to Tromler ere forbundne med en almindelig Sejlgarnssnor, hvis Ender crc fæstede til Midten af hver Blære. Ville nu to Personer føre en dæmpet Samtale med hinanden ved Hjælp af Apparatet, saa tager enhver sin Tromle i Haanden, den talende holder den aabne Munding af sin Tromle op til Munden og taler ind i Roret, den anden holder derimod Mundingen af sin Tromle op til Øret, idet de dog begge maa passe paa at holde Snoren pas- sende strammet. Den Lyd, der nu frembringes i den før ft nævnte Tromle, sætter dennes Bundhinde i Sving- ninger; disse Svingninger forplante sig gjennem Traaden til den anden Tromles Hinde, sætte denne i lignende Svingninger, der atter gjennem Luften forplante sig til den lyttendes Øre. Man kan paa denne Maade hore en temmelig sagte Hvisken fra det ene Hjørne af en nogenlunde stor Stue til det andet, ligesom ogsaa et Uhrs Dikken hores ret tydelig, skjont noget dumpt; men Snoren maa, som sagt, holdes strammet og være