Telefonen
eller den elektriske Taletraad

10 A. Andresen: og tillige iagttager man, at denne Bevægelse og samtidig Lyden horer op, saa snart man berører Lydgiveren. Man vil nu let kunne gjore sig Rede for, hvad der her fore- gaar; idet Lydgiveren slaas an mob Bordets Rand, sættes dens enkelte Dele i svingende eller dirrende Be- vægelse, derved sættes atter den omgivende Luftmasse saa vel som Traadens enkelte Dele i Svingninger, og det er disse Svingninger, der opsattes as Øret som Klang. For at imidlertid Lydgiveren, efter at være an- staaet, i længere Tid flal kunne holde sig i svingende Tilstand, maa dens enkelte Smaadele være, hvad man kalder spændige, det vil sige, de maa have den samme Egenflab som Elfensbenskugler eller Viskelæders Bolte, at springe tilbage, naar de stede an mod et større, stille- staaende Legeme. Hængte man i Stedet for den spændige Metalfle eller Jldklemme et uspændigt Legeme, s. Ex. en Træklods, en Blyplade eller lignende Stof op i Traaden, vilde man i Stedet for Klangen ester Anslaget kun hore et dumpt, kortvarigt Slag eller Klask. Af samme Grund vil et spændigt Legeme, hvis Dele ere satte i Svingninger, hore op at svinge, naar det kommer i nærmere Berøring med et eller andet uspændigt Le- geme, f. Ex. naar man rører ved det med Fingeren, og man vil derved kunne forstaa, hvorfor man, naar man vil „klinke" med sin Bordsælle, maa gribe sit Drikke- glas ved Foden og ikke hojere oppe, samt hvorfor Klink- ningen ikke lykkes med Drikkevarer som Dl, Champagne, Wggepunsch eller andre skummende Vædfler, da Skummet og de faste Bestanddele i Vædsken ligesom kvæle Sving- ningerne og derved Klangen. Men der er endnu en anden Ejendommelighed ved den Lyd, vi kalde en Klang. Anslaar man forfljellige Drikkeglas og fa ar dem til at klinge, opdager man snart, ot de have sorfljellig Klang. Nogle klinge fyldig og