Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Forfatter: Albert Andresen

År: 1878

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 621.395 And

DOI: 10.48563/dtu-0000027

Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme

Folkelæsning Nr. 94. Pris 35 Øre. Særtryk af Folkelæsning 1878, Smaaskrifter X,1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
Telefonen eller den elektriske Taletraad. 11 kraftig, andre svagt, nogle give, hvad man kalter en hsj Klang, andre en dyb, og endelig er der ogsaa Forskjel paa Klangen alt efter det Stofs Beskaffenhed, hvoraf Lydgiveren er lavet, om den f. Ex. er lavet as Glas eller af Metal. Hvad for det forste Klangens Fylde eller Styrke angaar, da beror den paa, om Smaadelene i Lydgiveren udfore større eller mindre Svingninger og derved altsaa sende storre eller mindre Luftfortætninger og Luftsor- tyndinger til vort Dre. En Kirkeklokke giver derfor, naar den anslaas, en langt kraftigere Klang end en Bordklokke, og en Osteklokke vil as samme Grund kliuge fyldigere end et Drikkeglas. Klangens Hojde eller Dybde, eller rettere Hojden og Dybden af den Tone, Lydgiveren frembringer, naar den anslaas, afhænger derimod as, hvor hurtig den svinger, om Smaadelene Udfore mange eller saa Svingninger i en given Tid. Desuden maa Svingningerne soregaa paa en regelmæssig Maade, det vil sige, der maa udfores det samme Antal i de samme Tidsrum, for at Lyden, der udsendes, kan opsattes som Tone. I øvrigt er vort Dres Fatteevne i denne Henseende begrænset; man vil saaledes ikke kunne opfatte som Tone nogen Lyd, der frembringes ved færre end 16 Svingninger i Sekundet, der altsaa bliver den dybeste af alle Toner; hvad der ligger herunder, opfattes som Stod eller Slag, og hojere Toner end saadanne, som frembringes ved omtrent 30 000 Svingninger i Sekundet, ville heller ikke kunne opfattes af os som Tone; enten sanses de slet ikke, eller ogsaa opfattes de som Susen eller Hvislen. Endelig kan der være Forskjel paa Klangen eller Tonen paa Grund dels af Lydgiverens Beflaffenhed, dels af den Maade, hvorpaa Tonen frembringes. Tonet- kunne med andre Ord have samme Styrke og samme