Telefonen
eller den elektriske Taletraad
Forfatter: Albert Andresen
År: 1878
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 37
UDK: 621.395 And
DOI: 10.48563/dtu-0000027
Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme
Folkelæsning Nr. 94. Pris 35 Øre. Særtryk af Folkelæsning 1878, Smaaskrifter X,1.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Telefonen eller den elektriske Taletraad.
11
kraftig, andre svagt, nogle give, hvad man kalter en hsj
Klang, andre en dyb, og endelig er der ogsaa Forskjel
paa Klangen alt efter det Stofs Beskaffenhed, hvoraf
Lydgiveren er lavet, om den f. Ex. er lavet as Glas
eller af Metal.
Hvad for det forste Klangens Fylde eller Styrke
angaar, da beror den paa, om Smaadelene i Lydgiveren
udfore større eller mindre Svingninger og derved altsaa
sende storre eller mindre Luftfortætninger og Luftsor-
tyndinger til vort Dre. En Kirkeklokke giver derfor,
naar den anslaas, en langt kraftigere Klang end en
Bordklokke, og en Osteklokke vil as samme Grund kliuge
fyldigere end et Drikkeglas. Klangens Hojde eller
Dybde, eller rettere Hojden og Dybden af den Tone,
Lydgiveren frembringer, naar den anslaas, afhænger
derimod as, hvor hurtig den svinger, om Smaadelene
Udfore mange eller saa Svingninger i en given Tid.
Desuden maa Svingningerne soregaa paa en regelmæssig
Maade, det vil sige, der maa udfores det samme Antal
i de samme Tidsrum, for at Lyden, der udsendes, kan
opsattes som Tone. I øvrigt er vort Dres Fatteevne i
denne Henseende begrænset; man vil saaledes ikke kunne
opfatte som Tone nogen Lyd, der frembringes ved færre
end 16 Svingninger i Sekundet, der altsaa bliver den
dybeste af alle Toner; hvad der ligger herunder, opfattes
som Stod eller Slag, og hojere Toner end saadanne,
som frembringes ved omtrent 30 000 Svingninger i
Sekundet, ville heller ikke kunne opfattes af os som
Tone; enten sanses de slet ikke, eller ogsaa opfattes de
som Susen eller Hvislen.
Endelig kan der være Forskjel paa Klangen eller
Tonen paa Grund dels af Lydgiverens Beflaffenhed,
dels af den Maade, hvorpaa Tonen frembringes. Tonet-
kunne med andre Ord have samme Styrke og samme