Telefonen
eller den elektriske Taletraad

20 A. Andresen: man fun benytter een af disse, bringes til at svinge frem og tilbage, til at forøges og formindskes, og det kan godt fle, uden at Magnetstangen selv bevæges med det samme. Forer man nemlig et Stykke blodt Jcern hen til en af Magnetstangens Poler, vil dennes Virkning paa andre Omgivelser strap svækkes,, og tages 3 ær net bort, vil den oprindelige Indvirkning vende tilbage. For bedre at forstaa, hvad der menes hermed, ville vi an- stille et lille Forsøg. Lad os trække en magnetiseret Staal-Strikkepind nogle Gange gjennem en lille Bunke Jærnfilspaaner; man vil da se, at Spaanerne hænge ved den, men langt fra lige stærkt otier alt. Paa Midten er der et Sted, hvor flet ingen hænge ved, medens de ud imod Enderne hænge stærkest ved og danne en Dllst eller Kvast, der i Udseende ligner de Fjerprydelser, hvormed Borgervæbningen i sin Tid prydede sine Hoved- bedækninger. Der, hvor Filspaanerne hænge stærkest ved, siger man, at Magneten har en Pol; den, vi have, har efter al Rimelighed to, i alt Fald ikke færre, og disse to Poler ligge hver i sin Ende af Stangen. Naar man nu til en saadan Pol nærmer et Stykke blodt Jærn, vil man se, at en Del af Filspaanerne falde fra, at altsaa Magnetpolens Tiltrækningskraft paa Fil- spaanerne svækkes, og tager man atter Jærnstykket bort, vender Kraften paa ny tilbage, idet Filspaanerne atter tiltrækkes. Man vil altsaa ved vexelvis at nærme og fjærne det blode Stykke Jærn til og fra den ene Magnetpol kunne faa dennes Styrke til at aftage og voxe, og man vil altsaa ad denne Vej være i Stand til at fremkalde frem- og tilbagegaaende elektrifte Stromme i en Kobbertraad, der er viklet om den omtalte Magnet- pol, uden at Magnetstangen selv bevæges. Ved Hjælp af de nys nævnte Opdagelser og Op- findelser var man altsaa sat i Stand til, ved at benytte