Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektrifle Taletraad. 21 den elektrifle Strom, at fremkalde Bevægelser paa fjærne Steder, og det tilmed saa godt som i selv samme Vje- blik, man iværksatte dem paa Afsendiugsstedet, da, som sagt, den elektriske Budstikke horer til de mest rapfodede af alle, idet den, i alt Fald inden for nogenlunde rime- lige Afstande, i en Kobbertraad bevæger sig med endnu storre Fart end Lyset gjennem Rummet, det vil sige med en Fart af over 41 000 Mil i Sekundet, eller over en Million Gange hurtigere, end Lyden forplanter sig gjennem Luften. Da vi nu vide, at Lyd frem- bringes ved Svingninger, altsaa ved Bevægelser, og selv ikke er andet end Svingning, end Bevægelse, opstaar ganske naturlig den Tanke, ogsaa at anvende de elektriske Stromme i Telegraftraaden til at befordre Lyd fra et Sted til et andet. Hvorledes denne Opgave hidtil er bleven behandlet, og hvor vidt man er kommen med Losningen af den, skulle vi nu gaa over til at fremstille. III. Telefonerne og Fonografen. Allerede i Aaret 1837 gjorde en amerikansk Fysiker ved Navn Page en Opdagelse, hvorved man blev sat i Stand til ved Hjælp as den elektrifle Telegraf at sende Toner til fjærne Steder. Han fandt nemlig, at, naar en Jærnstang, der var omviklet med en omspunden Kobbertraad, hurtig blev magnetiseret og afmagnetiseret derved, at der sendtes en Række paa hinanden folgende kortvarige, elektrifle Strømme, mindst 16 i Sekundet, gjennem Traaden, vilde der fra Stangen ndgaa en Tone, der var desto hojere, jo hyppigere Afbrydelsen fandt Sted, jo flere afbrudte Stromlob der altsaa frembragtes i en given Tid. Grunden til, at en Jærnstang, der behandles paa denne Maade, udsender eu Tone, er den, at Stangen i det Djeblik, den bliver magnetisk, udvider