Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektrifle Taletraad. 23 spændt Hinde c, til hvis Midte der udvendig er befæstet en lille tynd Platinplade. Naar man uu synger ind i Kassen, sættes Luften i denne og derved atter Hinden i Svingninger. Svinger denne op efter, sættes ved den lille Platinplade Enden d af Linjetraaden i For- bindelse med den Traad, der forer hen til det elektrifle Batteri ved e, og der sendes nu fra dette en elektrisk Strom gjennem Traaden, der i Figuren selvfølgelig er angivet betydelig forkortet, hen til Modtagelsesstedet til hojre i Tegningen, hvor den bliver fort om en Jærn- stang f og endelig ned til Jordpladen, idet Jordlaget mellem denne og Jordpladen ved den anden Station træder i Stedet for den øurt g c Del af Ledningstraaden og asflutter Stromlobet. Saa længe nu altsaa Strøm- men gjennemlober Traaden, bliver Stangen f magnetisk og vil som Folge deraf Udvide sig; ophorer Strømmen, idet Hinden ved c svinger nedad, hvorved Forbindelsen mellem Linjetraaden og Batteriet afbrydes, saa taber Jærnstangen sin Magnetisme og trækker sig sammen. Paa denne Maade kommer altsaa Stangen f til at ud- vide sig og trække sig sammen, med andre Ord til at svinge frem og tilbage netop i samme Takt som Hinden og til at udfore nøjagtig det selv samme Antal Sving- ninger som denne, og man maa følgelig ved f hore den samme Tone og den samme Række Toner, den samme Melodi, som der bliver sungen ved a. En Mangel er der dog ved denne Telefon, og det er den, at Tonens Klangfarve ikke bevares; det er kun Tonernes Hojde, der nøjagtig bliver den samme ved Modtagelsesstedet og Assendingsstedet, medens Klaugfarven, der, som tidligere omtalt, beror paa de Bitoner og Overtoner, der ledsage Hovedtonen, altsaa paa Beskaffenheden af Tonegiveren, altid vil blive den samme, nemlig den, der er ejen- dommelig for en svingende Jærnstang. Hvad enten man