Telefonen
eller den elektriske Taletraad

24 A. Andresen: altsaa synger eller med et eller andet Instrument spiller en Melodi veda, vil man hore denne, hvadKlangfarvenangaar, paa samme Maade ved f, hvor det omtrent vil tage sig Ud, som om Melodien blev spillet paa en Barnetrompet. I Aaret 1873 lykkedes det Amerikaneren Elisha Gray at konstrnere et Slags elektrisk Klaver, ved hvilket man kunde udfore Musikstykker, der kunde hores i meget betydelige Afstande. Paa Afsendingsstedet var der en Række Staalror, der ved at paavirkcs af en elek- trifl Strom, idet man trykkede paa en til vedkommende Ror horende „Nogle" eller „Tangent", sattes i Sving- ning og frembragte Toner. Hvert Ror gav sin bestemte Tone og sendte med det samme en Række Stromlob gjennem Linjetraaden til Modtagelsesstedet, hvor de satte en tilsvarende Stemmegaffel i Svingninger, der da frembragte en Tone af samme Hojde. Ved at anbringe disse Stemmegafler paa Bunden af en omvendt, hul Kasse, en saakaldet Resonanskasse, forstærkedes Lyden, og det lykkedes paa denne Maade Gray i Chika g o at udfore et Musikstykke, der blev hort af flere Personer i en Sal i Byen Detroit, der ligger over 50 Mil fra sorst nævnte Stad. Denne Anvendelse af den elektriske Strom til at sætte Stemmegafler i Svingning og derved frembringe, hvad man kalder Tonestromme i Linjetraaden, var i øørigt alt tidligere fremsat af den beromte tyfle Fysiker Helm- holtz, og for Djeblikket er vor Landsmand la C o Ur beskjæftiget med at benytte den samme Fremgangsmaade ved den almindelige Telegrafering, hvorved han tilsigter at kunne opnaa den vigtige Fordel, gjennem en og samme Linjetraad samtidig at kunne befordre flere Telegrammer. Samtidig med Elisha Gray, altsaa for omtrent 5 Aar siden, begyndte Graham Bell, Professor i Fysiologi ved Universitetet i Boston i Nordamerika, at