Telefonen
eller den elektriske Taletraad

36 A. Andresen: Maskinen i Gang og fremsiger alt det, som man vil meddele sin fjærnt boende Ven. Derefter tages det nu bestrevne, eller rettere beprikkede Folie af, lægges i et Brevomslag og sendes med Posten til vedkommende, som nu blot behover at lægge Foliet paa sin Fonograf, sætte den i Gang, og han vil da faa at hore alt det, som Afsenderen havde at meddele ham. Ved retlige Undersogelser vil man kunne spare sig Ulejligheden med at fore Forhorsprotot'ollcn; man lader blot Syn- deren fremsige sin Tilstaaelse for Fonografen, og, soger han saa senere at gaa fra, hvad han har sagt, faa holder man det ubønhørlige lille Uhyre hen for hans Dre og lader ham hore hans tidligere Bekjendelse Ord til andet og oven i Kjobet med hans egen Rost. Ved offentlige Forhandlinger vil man kunne spare Udgiften til Hurtigftrivere, idet Taleren blot har en Fonograf foran sig, og ikke alene Indholdet af Talen kan man saa faa gjengivet, naar og hvor det stal være, men man kan tllmed have den Nydelse paa ny igjen at hore de bevingede Ord med samme Fynd og Klem, hvormed de bleve sagte, ikke at tale om, at Efterkommere i mange Led ville kunne delagtiggjores i denne Nydelse og saa ikke blot berømte samtidiges, men endnu berorutere afdødes Roster al hore. Dog, lad os ikke bygge Luftkasteller paa Fonografen, men hellere glæde os over Telefonen, eller, hvad der er nok saa godt og rigtigt, med Takuemlighed og JEresrygt mindes, hvad vi skylde alle de bolde Kæmper i Tankens og Forskningens Verden, og da fremfor alt de forste Banebrydere og Bailnerforere. I Hverdags- livets ofte knugende Ensformighed er det godt at have noget fælles stort at fæste Blikket paa, noget, der kan holde os oppe over Døgnlivets kvælende Dyb og føre os bort fra Selviskhedens og Smaalighedcns Malstrøm.