Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Forfatter: Albert Andresen

År: 1878

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 37

UDK: 621.395 And

DOI: 10.48563/dtu-0000027

Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme

Folkelæsning Nr. 94. Pris 35 Øre. Særtryk af Folkelæsning 1878, Smaaskrifter X,1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 44 Forrige Næste
Telefonen eller den elektriske Taletraad. 35 blev sat i, da man talte ind i det; holder man nu Øret op til (7's aabne Munding, vil man hore en Gjentagelse af den Lyd, der blev frembragt ved A, og denne Lyd vil man kunne faa gjentaget saa længe, til Mærkerne i Tinfoliet ere udflidte eller udviskede. Skulle Ordene gjengives nøjagtig, som de ere udtalte, maa selvfølgelig Tromlen ved Modtagelsesstedet bevæge sig med den selv samme Fart som den anden Tromle; gaar den noget hurtigere paa fsrst nævnte Sted, vil Stemmen lyde højere, og gaar den langsommere, vil den lyde dybere. En Mandsstemme vil saaledes kunne komme til at lyde som en Kvinde- eller Barnestemme og omvendt. Som man ser, er hele Anordningen grumme simpel og ligefrem, ja saa simpel, at man i den aventyrlige Stemning, hvori man er bragt ved Beretningen om, hvad dette lille Apparat kan udrette, næsten foler sig fristet til at udbryde: „ikke andet!" Men saaledes gaar det jo som oftest med de mange mærkelige Opfindelser, som skyldes menneskelig @nitte og Omtanke; naar Gaaden, paa hvis Losning man selv forgjæves har grublet, er besvaret, saa — ja saa synes man, at det kunde man lige saa godt selv have hittet paa. Men hvor simpel end denne lille Maskine er i hele sin Bygning, saa er og bliver dens Virkning dog beun- dringsværdig, om den end i Enkelthederne maaske kan lade adskilligt tilbage at ændre og bedre, for den er, som sagt, ganske ung og har knapt faaet Børneskoene paa, end sige traadt dem. Men bliver den en Gang hver Mands Eje, hvilke Udsigter vil der da ikke aabne sig for Anvendelsen af den, og hvilken Lettelse vil den da ikke kunne udfore paa forskjellige Omraader. I Stedet for at strive Breve, som jo kan være bryd- somt nok, behover man da blot at anskaffe sig en Fonograf; man lægger saa Foliet paa den, sætter