Telefonen
eller den elektriske Taletraad

 4 A. Andresen: 3 det Djeblik, da Bossen fyres as, det vil sige i det Bjeblik, da Krudtladningen antændes, bliver denne sidste fra et fast Pulver, der kun indtager en meget lille Plads, pludselig forandret til luftformige Stoffer, der kræve langt porre Plads, og som altsaa for at flaffe sig denne, for at kunne brede sig, trykke stærkt til alle Sider, drive Forladning og Kugle Ud med stor Kraft, og efter at være flnpne Ud af Bossen forplante Trykket til den omgivende Lvft. Der fler da noget lignende, som naar der pludselig midt i en stor Folkesværm skal flaffes en fri, aaben Plads tilveje. De tilsynshavende. Politiet eller hvem det nu ellers kan være, anmode med gode Ord eller, i Mangel deraf, med fyndigere Midler dem, der ere nærmest ved dem, om at give Plads, om at trække sig tilbage. Disse trykke atter paa deres Bag- mænd, som derefter lade Trykket gaa videre til de Per- soner, der staa bag ved dem, og saaledes spredes Virk- ningen efterhaanden til hele den forsamlede Menneske- masse; men ogsaa, vel at mærke, kun efterhaanden, ikke pludselig. I det forste Djeblik viser Trængselen sig blot nærmest om selve Stedet, hvorfra den er ndgaaet, der- efter spreder den sig til bestandig fjærnere Kredse; men, da disse blive større og større, bliver Virkningen ogsaa svagere og svagere, da den fordeles paa flere og flere Personer, og til sidst bliver den helt Umærkelig. Paa samme Maade opstaar der Trængsel i Luft- delene i det Djeblik, da Skuddet g aar af. Krudtlad- ningen, der exploderer, er Politiet, den omgivende Luft Folkesværmen. Vi kunne vel ikke se den Trængsel, der opstaar i denne, da Luften, som bekjendt, er et »synligt Stof; men vi kunne hore den, saa snart Trængsels- kredsen, om jeg saa maa kalde den, det vil sige, saa snart den fortættede, sammenpakkede Luftkreds naar hen til vort Øre og saafremt den er stærk nol til at gjore