Telefonen
eller den elektriske Taletraad

Telefonen eller den elektriske Taletraad. o Indtryk paa vore Hørenerver. Befinde vi os tæt ved det Sted, hvor Bossen affyrcs, hore vi Knaldet saa godt som i samme Djeblik, Skuddet gaar af, og saa stærkt, at vi formelig kunne fole Lufttrykket; ja, er Skuddet kraftigt nok, kan Lufttrykket, som bekjendt, endog faa Ruder i lnkkede Vinduer til at springe itu. Ere vi fangere borte fra Stedet, varer det noget, for vi hore Skuddet, og Lydvirkningcn er kjcndelig svagere, navnlig dersom det er paa en fri, aaben Mark, at det hele fore- gaar, da Virkningen af Explosionen derved spredes baade op ester og trindt om til alle Sider. Vi hore da Lyden som et svagt Knald, længere borte som et lille Plaf, endnu længere derfra som et næppe horligt Pils, og til sidst flet ikke. Vi have altsaa heraf lært to Ting, nemlig at Lyden bruger Tid til at forplante sig fra Sted til andet, og at den svækkes, og det betydelig, naar den faar Lov til at sprede sig. Duster man derfor at forplante Lyd til storre Afstande, maa man sorge for, at denne Svækkelse ikke finder Sted, og det kan fle ved Anvendelse af kun- stige Midler. Ved Hjælp af „Raaberen", en Slags Bliktragt, som navnlig bruges meget til Sos, bringes saaledes de svingende Luftkredse, Lydbølgerne, som man kalder dem, til at forplante sig næsten i lige Retning hen imod det Sted, hvortil man vil sende Lyden; men fUldstændig undgsas Spredningen dog ikke, og paa nogenlunde store Afstande vil Raaberen ikke knnne brnges. Ved Hjælp af „Taleroret", navnlig naar det har en passende Vidde, er man i Stand til at forplante Lyden til ret betydelige Afstande, Uden at den svækkes kjendelig. Den franste Fysiker Biot anstillede saaledes Forsog med Rorledninger af Jcern, der vare en halv Fjerdingvej lange, ved hvilke det lykkedes ham ved den ene Ror- munding tydelig at hore, hvad der blev sagt ved den