Om Elektrisk Belysning

26 ikke eensformige, der springer undertiden Stykker af, de forbrænde uregelmæssigt og give derved betyde- lig Variation i Lysstyrke. Dette skyldes dog navnlig fremmede Indblandinger, Salte og betydelige Mængder af Kisel. Disse Stoffer fordampe og udgjøre den største Deel af den Flamme, som omgiver Lysbuen. Denne Flamme er mere ledende end selve Lysbuen, da den desuden er af større Gjennemsnit, opvarmes den mindre end denne, og, da den er gasformig, er deus Udstraalingsevne mindre end Kulpartiklernes, som danne Lysbuen. Man har ogsaa forsøgt, istedetfor at skjære Kul- stykkerne ligefrem ud af det Lag, der findes i Gas- retorterne, at danne dem ved at sammenpresse renere Bestanddele, ligesom man har forsøgt at rense de af Gasretorterne udskaarne Kul; man har vel undertiden opnaaet mærkelige Resultater med Hensyn til Lysets Klarhed, men som ikke lade sig anvende i Praxis paa Grund af Fabrikationsomkostningerne. Man har saaledes Kul af Staite og Edwards, Le Molt, Lacassagne og Thiers, Cu.rm.er, Jacquelain, Pey- ret, Archereau, Garré, Gaudoin og Sautter. Carrés Kul ere kunstige Kul dannede af 15 Dele Cokes-Støv, 5 Dele Sod og 7 å 8 Dele af en særegen Sirop, dannet af 30 Dele Rørsukker og 12 Dele Gummi. Det Hele bliver stærkt pulveriseret, og der til- sættes fra 1 til 3 Dele Vand efter den Haardhed, som man vil opnaae. Coksen maa tilbei'edes af de bedste, pulveriserede og udvaskede Kul; Cokes fra Gasretor- terne ere i Almindelighed rene nok. Deigen bliver derefter sammenpresset og trykket igjennem Former, hvorefter Kullene stables i Digler og opvarmes i en bestemt Tid til en høi Temperatur.