Om Elektrisk Belysning
Forfatter: V. Edsberg
År: 1879
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F.Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 108
UDK: 621.32 Eds TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000035
Emne: Trykt hos J.Jørgensen & Co
Med 28 træsnit
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Kogningen indbefatter en Række Operationer. Først
anbringes Kullene vandret i en Støbejerns Digel paa
et Lag af Cokes-Støv, mellem hvert Lag anbringes et
Blad Papir, for at forhindre Vedhængning. Mellem det
øverste Lag og Laaget anbringes der 1 Centimeter
Cokes-Støv og 1 Centimeter Kiselsand paa Laagets Fuge.
Efter den første Operation, som bør vare 4 å 5
Timer og naae til Kirsebærrødhede, forblive Kullene
2 å 3 Timer i en meget concentreret og kogende Op-
løsning af Rørsukker eller Caramel, der anvendes Af-
kjøling med 2 å 3 Mellemrum, for at Luftens Tryk
kan drive Siroppen incl i Porerne. Derefter lader man
Kullene dryppe -af ved at aabne en Hane forneden, og
skyller dem nogle Øieblikke i kogende Vand, for at
opløse det Sukker, der sidder paa Overfladen.
Efter at være tørrede, underkastes de en ny Kog-
ning, i den paafølgende Etage af Ovnen; Kullene stilles
opreist i Diglen og Mellemrummene udfyldes med Sand.
Man fortsætter paa denne Maade, idet man livergang
fører dem en Etage længere ned, indtil de have faaet
den fornødne Tæthed og Fasthed; den Ovn, der be-
nyttes, maa have ligesaa mange Etager, som man vil
udføre Kogninger. Kullene tørres derpaa langsomt;
Tørringen endes i en Ovn, hvis Temperatur efter-
haanden stiger til 80°, i 12 å 15 Timer. For at for-
hindre Kullene i at forandre Form under Tørringen,
anbringes de i V formede Jernblik.
Carrés Kul ere stærkere og fastere end Retort-
kullene, de ere navnlig mærkværdig lige og regel-
mæssige. Stykker paa O,moi Diameter kunne gjøres 50
Centimeter lange uden Fare for Brud; deres cylindriske
Form og deres Homogeneitet bevirke, at deres Spidser
holde sig saa skarpe, som om de vare afdreiede; de
lede ogsaa bedre end Retortkullene. De eneste Ulemper