Om Elektrisk Belysning

28 ved dem, bestaaer i en temmelig hurtig Forbrænding, Frembringelsen af smaa Flammer, cler bryde frem fra den glødende Deel og Uregelmæssighed i Lyset. Gaud o in s Kul. Gaudoin har gjort talrige For- søg med Kul, indeholdende fremmede Substanser. Man har saaledes indbragt i Kullene 1) fosforsure Salte, 2) Chlorcalcium, 3) borsuur Kalk, 4) Kalksilikater, 5) reen Kiselsyre, 6) Magnesia, 7) borsuur Magnesia, 8) fosforsuur Magnesia, 9) reen Leerjord, 10) kiselsuur Leerjord. Den Flamme og Røg, som stadig ledsager disse elektro-kemiske Lys, forekom ham imidlertid at være en saa stor Hindring for deres Anvendelse i Belys- ningsøiemed, at han ikke førte disse F orsøg videre, men foretrak at fortsætte sine Undersøgelser med sammenpressede Kul. Som tidligere omtalt maae de Kul, der skulle danne Lysbuen, være kemisk rene. Skjøndt Gasretort-Kulstøvet kun indeholder en ringe Mængde fremmede Stoffer, er det dog ikke godt nok til dette Brug og dets Anvendelse medfører Ulemper. De Udvaskninger i Syrer eller Alkalier, som man kan underkaste Kullene for at fjerne de indeholdte Ureen- heder, ere kostbare og utilstrækkelige. Sod er vel reen nok, men den er kostbar og dens Behandling vanskelig. Gaudoin fremstiller derfor sine Kul ved i lukkede Kar at opvarme forskjellige Tjærearter, Har- pix og Jordbeg, naturlige eller kunstige Olier og or- ganiske Stoffer, som ved at decomponeres af Varmen efterlade tilstrækkelig reent Kulstof. Dette skeer i lukkede Retorter eller Digler, der stilles i en Ovn, hvor de kunne opvarmes til Rødglødhede. Den nederste Deel af Diglerne er forsynet ro ed to Rør, af hvilke det ene tjener til Udgang for Gasarter og de flygtige Stoffer,