Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

246 til vlf saa finder man fottt Effect er v, = |v, og den eller altsaa saa stor, som den ovenfor, at den Hastighed, der svarer til Maximum af Hjulet meddeelte Actionsmængde Pv, = Pi a, hele levende Kraft, som Vandet besad, da det traf Hjulet. 355. Theoretks? taget vil altsaa det her i Omtale værende Hjul have en dobbelt saa stor Effect, som de sædvanlige Underfaldshjnl, eller om man vil kalde dem Stodhjul; Trykket fom udøves paa Skovlene er og det dobbelte af det, der udoves ved disse Hjul, naar Hastighederne ere lige; og endelig kan Hastigheden for Maximum af Effect være den samme, som ved Underfaldshjul, hvilket derimod ikke er Tilfældet med Overfaldshjul, hvis Hastighed for at naae Maximum maatte være uendelig lille. Hvad Erfaring viser desangaaende ffal siden blive omtalt. 356. Det vil imidlertid være let at indsee, at i den ovenfor give Theorie ere gjorte adflillige Antagelser, der i den reelle Virkelighed ikke finde Sted, og font kunne have Indflydelse paa Effecten; det er derfor nødvendigt at betragte dem noget nærmere, deels for at kunne med storre Nøjagtighed bestemme Effecten, deels for deraf at udlede t Regler for saadanne Hjuls hensigtsmæssigste Construction. Det er i den foregaaende theoretkske Betragtning antaget, at Vandet kom ind paa de krumme Skovle Uden at stode, og dernæst, at Vandet kom igjen ned med en Hastighed, der var ligesaa stor, som den, med hvilken det strømmede ind, og en Ret- ning, der var directe modsat Hjulets Bevægelsesretning; men disse to Hypotheser kunne i Praxis vanskeligt realiseres, og ere endog paa en Maade contradictoriske. Den sidste Hypothese antager nemlig altsaa, at Skovlenes Curve tillige tangere Hjulets ydre Peripherie, og for at fyldestgjsre den første, maatte man lade det første Element gjsre en Vinkel med Peripherien. Lad os saaledes betragte Fkg. 74 en vilkaarlig enkelt Vand- siraale ab af den hele Vandmasse, der steder mod Hjulet, og søge at bestemme Retnin- gen af Planen bct, for at den ikke ved Vandets Udstrømning stal modtage noget Stød as Vandstraalen ab. Lad os til den Ende afsætte Hastigheden v fra b og til c i dens Retning, og ligeledes Hastigheden fra b og til d paa Tangenten til Punktet b i Omkredsen, saa vil den rette Linie cd eller dens modsiaaende Parallele udtrykke Retnin- gen, som Planen maa have for at fyldestgjsre de gjorte Betingelser. Man indseer altsaa, at Vinklen for den oberste elementai're Vandstraale, maa have en kjendelig Størrelse, selv om Hastighederne v og v1 forblive uforandrede. Størrelsen af Vinklen afhænger da deels af den elementaire Vandstraales vermale Beliggenhed, deels af Hastighederne v og Vj, og deels endelig af Størrelsen af Hjulets Peripherie. Med Hensyn til Indflydelsen