Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

249 ment af Skovlenes Krumning gjsr med Peripherien, kan vcere mindre, end de ovenfor antagne 24°. 358. Disse Naisonnements vise i det mindste omtrentligt den omtalte Vinkels Indflydelse paa Tabet af levende Kraft, saavel ved Vandets Indstrømning, som Udstrøm- ning paa og af Hjulet; det viser sig deraf, at denne Indflydelse i Almindelighed i sidste Tilfælde er større, end i første, saaledes at der vel i Almindelighed er mindre Tab ved at gjsre Vinklen mindre, end ved at gjsre den stvrre; men da paa den anden Side dens Forstørrelse letter Vandets frie Indstrømning t de krumme Celler, og formindsker det Stod, der Udoves mod den nederste convexe Deel, der virker i direct modsat Retning af Bevægelsen, saa er det rigtigst at antage en Slags Middelværdis, der imidlertid ikke godt kan findes uden ved Erfaring. Som allerede er bemærket synes det, at man ikke vil være langt fra det bedste Arrangement ved at antage font Helding for det fsrsie Element det Halve af den Vcerdie, der gjov Stsdet ved Vandets Indstrømning, — 0. Dette vil for en indsænket Bue af omtrent 25° være de ovenfor antagne 24°. Forøvrigt kan man enten ved den i Art. 356 gjorte Construction, eller ved Relationen vsin (å — åx) — sin å vx sin åj. — o, eller sin (å-i-åx)--------— — o, indsee, at den t Omtale værende Heldkngsvinkel maa være noget mindre, end den, der svarer til den af Vandet under, spændte Vue; denne Vinkel er igjen liig med den, som i Punktet E dannes af den everfte elementaire Vandstraale DE med Hjulets yderste Peripherie, og denne igjen lige med Vinklen AEK, der dannes af Perpendikulairen EK til denne Vandstrøm og Radien AE til Punktet E, saa at man kan som Inclination for det forste Element af Curven rage en Vinkel, der er noget mindre, end AEK. 359. Hvad angaaer Formen af Curven, da synes det af Principet for de levende Kræfter, at være en Fvlge, at den paa en Maade er vilkaarlig, saafremt den kun er continuerlig, og vender sin Concavitæt mod Vandstrømmen. Ikke ligegyldig er derimod Overkantens Højde over Pderkanten af Hjulet, eller hvad der er det samme Hjulkrandsens Bredde, hvilken maa være tilstrækkelig hoj, for at ikke Vandet ffal skyde over Skovlene. Det er i det Foregaaende viist, at den relative Hastighed, med hvilken Vandet træffer Skovlene, er v — vt; som Folge deraf vil det altsaa stige til en Højde /y _ y \ 2 — , hvilket altsaa er ved samme absolute Hastighed af Vandet variabel med 5 Hjulets Hastighed vt, og større jo mindre denne er. Da Højden ffulde være en stor Deel af hele Faldhøjden, øg altsaa vilde give aldeles uformelige Hjul, hvis man vilde (32)