Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

250 tage Hensyn til Hensyn til Hjulets ringe Hastighed for det kommer t en jevn Gang, faa synes det, fom om man r Praxis kan være tilfreds med at give de krumme Skovle en saadan Højde, fom den, der er fornoden for at ikke Vandet ffal ffyde over, uaar vz = eller den Hastighed, der, som ovenfor er viist, svarer til Maximum af Effect. V2 I dette Tilfælde vilde altfaa Højden blive | — eller altsaa | af den Højde, fra hvilken Vandet er faldet for det kom ind paa Hjulet. For Vandhojder af 6 til 7 Fod og der- over kan denne Hsjde være tilstrækkelig; ved Fald derimod, der ere betydeligt under dette, kan man gjerne uden Ubeqvemmelighed gjsre Hjulkrandfen bredere, saasom | til | af Faldhøjde. Nogen Fordeel er der imidlertid forfaavidt altid ved at gjere Skovlene højere, end som det træffer ofte i Praxis, at Hjulet faaer en mindre Hastighed, end den, der svarer til Maximum af Effect, og tillige virkeligt Vandet stiger til en større Højde i Skovlene, end det efter den her angivne løselige Theorie ffulde være Tilfældet;-imidlertid maa det dog ikke lades Ubemærket, at selv om Vandet af og til ffulde skyde over, vil dette ikke foraarsage synderligt Tab af Effect, hvis det eversie Element af Skovlenes Curve gik efter Radien, thi i saa Fald horer det op at trykke directs paa Hjulet, og begynder igjen uaar det leder ned ad den næste Skovl at virke paany ved sin Vægt og sin erhvervede Hastighed. Anmærkning 1. Det er indlysende, at paa Grund af denne Indvirkning forsges Stighojden for de forst indtraadte Lag, og formindskes for de sidst indkomne, hvoraf resulterer et Phænvmen, der er analogt med det, der finder Sted ved Stodhæverten, nemlig det, at en (tørre eller mindre Deel af den i Skovlene indeholdte Vandmasse kastes til en betydelig større Højde, end den, til hvilken den vilde fomme,. dersom den var een eneste Straale, i hvilken alle Elementer havde den samme Vegyndelseshastighed. Hvad angaaer Virkningen af den Decomposition af Kraft eller Hastighed, som finder Sted uaar de forffjellige Vandpar- tikler ttaae det forste Element af enhver Curve, eller det Vcrdskelag, der befinder sig paa de krumme Skovle, og har en Hastighed parallel med dette Element, da kan man overbevise sig cm, at den bestaaer deri, at den forandrer enhver ankommende elementaiv Vandstraales Be/ gyndelseshastighed, saaledes, at Begyndelseshasiigheden, som de Vandlag, der forst naae de krumme Skovle, have, bliver srorre, og betv som de andre have, er svagere, end Differenzen mellem Vandets absolute Hastighed og Hjulperipheriens. Enhver elementair Vandstraales Vegyndelseshastighed langs det forste Element af Curvene er nemlig saa stor, som Differenzen mellem dens absolute Hastighed for Stedet og Skovlelemeutets egen Hastighed, begge natur» ligviis regnede efter Retningen af Elementet, saaledes, at denne Begyndelseshastighed vil være — v cos (å — åt) — vx cos å og altsaa storre end v — vx, saaalænge sin er simre.