Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

43 § . 2. 74. Ved Hjælp af disse Principer kan man undersøge Bevægelsen af indbyrdes forbundne Punkter, naar man kjender 1° de Kræfter, der virke til Bevægelse, 2« Forbin- delsesmaaden mellem Punkterne, og 3» deres Stilling og Hastighed i det Dieblik, da Kræf- terne begynde at veere bekjendte. Men for vi forsøge dette, vil det maaffee ikke være Upassende noget nær- mere at fastsætte Betydningen af Ordet Forbindelse og at oplyse, hvorledes Kræfterne fsrst maa betragtes allene fom mathemarist Fiction, forend man kan betragte deres virkelige physiske Beskaffenhed. Visse Legemer, der under meget sicerke Tryk ikke mærkeligt forandre deres Form, betragtes i den rationelle Mechanik fom aldeles uforanderlige i deres Dimensioner. De Masser, der ere Dele af dem, eller ere fast forbundne til dem, maae da lade denne Uforan- derlighed vedblive under Bevægelsen. Det er ved saadanne Legemer, at der dannes det, man kalder Forbindelser, hvilke man kan betragte som geometriske Relationer mellem de bevægelige Punkters Stilling, hvilke maae finde Sted under Bevægelsen. Saadanne Relationer kunne udtrykkes ved tzEqvationer, hvori de bevægelige Punkters Coordinater findes. Saadanne ere f. Ex. stive Stænger, der forbinde de bevægelige Masser, faste Axer, om hvilke vi§se Masser ikkun kunne dreje sig, Jndgribninger, der betinge Relationer mellem bevægelige Maskindele o. s. v. 75. Vi ville altsaa forsi betragte Maskinerne fom et Ensemble af materielle Punkter, hvis Bevægelse maa fyldestgjore visse geometriffe Betingelser, som vi kalde Forbindelser. Det vil ikke være overflødigt at bemærke, at hvis man mellem to bevægelige Legemer lagde Fjeder eller hvilke som helst andre Forbindelsesmidler, der, uden at tilveje- bringe en fuldkommen Uforanderlighed af visse Dimensioner, eller at indføre geometriffe Relationer, der kunne bringes i 2Eqvation, ikke havde anden Virkning, end at foran- ledige Attractions/ eller Repulsionskræfter mellem de bevægelige Punkter, da vilde derved vel tilvejebringes en Art af Forbindelse mellem dem; men alligevel maa dog en saadan ikke forvexles med det, der ovenfor, maaffee i Mangel aset mere adceqvat Udtryk, er kaldt Forbindelse. Denne er en reen geometrisk Relation, hiin derimod kan i Mechaniken kun betragtes som er Middel ti! at frembringe Kræfter, som man a priori maa kjende som Func- tiener af visse Variable, for at kunne indføre dem fom givne Størrelser i Spsrgsmaal med Hensyn til Bevægelsen. Før de Forbindelser derimod, som vi for det Forste ville betragte, have vi ikke Behov at kjende de Kræfter, fom de foraarsage, for at bestemme (6*)