Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

44 Bevægelsen; det er tilstrækkeligt at kjende alle de geometriske Betingelser, der foranlediges af disse Forbindelser. Bringer man de Betingelser, der forbinde de bevægelige Punkters Coordinater indbyrdes i TEqvation, saa ville disse altid i Undersøgelsen over Bevægelsen kunne træde istedetfor Kundskab om de Kræfter, fom Forbindelsen tilføjer til de, der ere givne som frembringende Bevægelsen. 76. Det træffer sig undertiden, at man, naar man ikke kan kjende alle de Kræfter, af hvilke en ssgt Bevægelse afhænger, for at oploft Problemet tilncermelsesviis, antager, at visse bekjendte Bevægelser nodvendigviis maae frembringes: man sætter da visse ZEqvationer, hvor Tiden kommer ind med mellem LEqvationer for de bevægelige Punkter, og antager, at de Bevægelser, fom disse ATqvatkoner udtrykke, maae finde Sted paa en nsdr vendig betinget Maade. Endfljondt saadanne, om man saa kan kalde dem, obligatoriske Bevægelser af nogle Forfattere have været kaldte Forbindelser, saa ere dog saadanne aldeles forfljellige fra de, fom vi her betragte, da de altid kunne udtrykkes uafhængigt af Tiden. §. S. 77. Efter denne forklarende Episode gaae bi da kgjen tilbage til de Betragt- ninger, der (Tutte lede ril at finde Bevægelsen af en rationel Maskine, eller rettere Bevær gelsen af materielle Punkter, der indbyrdes ere forbundne. Lad os, for at have noget Bestemt at fæste Opmærksomheden til, antage, at de Kræfter, der virke til Bevægelsen, allene vare Vægten af forfljellige materielle Punkter, og at Forbindelserne vare dannede af ubsjelige og »skrækkelige Stænger, der forbandt Punkterne to og to. Man vil da forst bemærke, at disse Vægte ikke ville frembringe de Bevægelser, som de uden Forbindelsen ellers vilde; men en Bevægelse kan ikke modificeres uden ved Kræfter, saa at altsaa Forr bindelsen, der virkelig modificerer Bevægelsen, maa, saalænge den finder Sted, frembringe Kræfter, der virke sammen med Vægtene, for at gjore dette. Disse Kræfter ville f. Ex. være Spændingen eller Trækket af de Stænger, der forbinde Punkterne. Det er let at indfee, at hvis man kjendte disse af Forbindelsen fremkomne Kræfter, ffulde det være tilstræk- keligt tit forbinde dem med Vægtene, for at erholde Kræfter, der allene og uden Hjælp af nogen Forbindelse mellem Punkterne, ffnlde ved deres Virkning paa ganffe frie Punkter frembringe den Bevægelse, der virkeligt frembringes. 78. Vi ville kalde givne Kræfter de, der som Vægtene, om hvilke vi ovenfor have talt i det valgte Exempel, ere uafhængige af Forbindelsen og ere Aarfagen til Bevægelsen; Forbindelses kræfter derimod de, der, saaledes font Stængernes Spending, hidrsrer fra Forbindelsen, og endelig Totalteksterne de, der ere Resul,