Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ternes Relationer t Rummet, og have aldeles Intet fælleds med de Krcefter, der frembringe
Bevægelsen, og derfor har man kaldt dem virtuelle. Da de endvidere ere uendelig
smaae, saa kunne de kun komme med i Beregninger ved deres indbyrdes Forhold, saa at
man efter Godtbefindende kan anvende enten de uendelig smaae Buer, eller den Hastighed,
med hvilken man kan antage dem gjennemlobne.
81. I de meget sjeldne Tilfælde, at de Betingelser, af hvilke de bevægelige
Punkters Stilling afhænge, er en Følge af det, vi have kaldt obligatorifle Bevægelser, og
hvor altsaa de Mqvationer, fom Punkternes Coordinator bør fyldestgjsre, ere af den
Natur, at Tiden kommer med ind i dem, ville de virtuelle Hastigheder være de uendelig
smaae Rum, som de forskjellige Punkter samtidig ville beffrive, dersom man lod dem for?
andre deres Stilling uden at forandre noget i den Forbindelse, der til en bestemt Tid fandt
Sted; det vil sige: ved i Modsigelse med Problemets Betingelser at antage, at den oblkga-
tørisse Bevægelse horde op, og man havde ladet Tiden borte af Betragtning i de ZEqvar
ttotter, der udtrykke Bevægelsen. Hvis man saaledes, for at vælge et Exempel, havde
givet som Betingelse, at den Axe, om hvilken en Vægtstang drejede sig, havde en jevn
fremffridende Bevægelse, der nødvendig maatte ffee og ikke kunde forandres af de Krcefter,
der virkede til Omdrejning, da vilde de virtuelle Hastigheder for en givet Stilling af Vcegtr
stangen være de uendelig smaae Rum, som Kræfternes Angrebspunkter vilde beffrive,
hvis man lod Vcegtsiangen dreje sig uendelig lidet, Uden at den fremffridende Bevægelse
fandt Sted.
82. Dersom et materielt Punkt, der udgjor en Deel af et heelt System, paa-
virkes af en Kraft, og man antager for Punktet en virtuel Hastighed, decomponerer den
virkende Kraft i to andre, af hvilke den ene virker efter den virtuelle Hastigheds Retning,
den anden lodret derpaa, da er Producret af Composanten i den virtuelle Hastigheds Retning
med Hastigheden det, som man har kaldt det virtuelle Moment.
Hvis Krcefter, der virke paa forfljellige materielle Punkter, fom indbyrdes ere
forbundne paa en vilkaarlig Maade, ere i Ligevægt, og man for alle disse Kræfter danner de
Produkter, som kaldes virtuelle Momenter, i det man tager negativt de, hvis Composant
virker i modsat Retning af de virtuelle Hastigheder, da vil, som det af Statiken er bekjendt,
deres Summa være — 0. Omvendt, hvis Summen er — O for de forffjellige virtuelle
Hastigheder, vil der være Ligevægt. Det er ligeledes bekjendt, at man efter dette Princip
kan danne lige saa mange Wqvationer, fom man kan antage forskjellige virtuelle Hastigheder,
og at Antallet af de virkeligt forfljellige Wqvationer er lige saa stort, som det Antal af
Coordinater, der ere nødvendige for at fastsætte Systemets Stilling.