Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

50 holde Regning over andre Kræfter, end de givne, der virke uden den obligatoriske Bevæ- gelse, da finder den derimod ikke Sted, hvilket er en Selvfølge deraf, at man ikke tager Hensyn til de Kræfter, til hvilke der burde tages Hensyn. Integralerne/^l« har man givet Navn af A c t i o n s m ce n g d e, dynamisk Effect, Arbejde, mechanisk Kraft o. s. v., saaledes som det allerede i den techniffe Mechanik er sagt, hvor tillige er omtalt baade Grnnden, hvorfor den gamle Benævnelse er vedligeholdt, og den numeriske Eenhed for Størrelsen. Den gamle Benævnelse levende Kraft har jeg ligeledes beholdt, men med Coriolis kaldt — saaledes, isiedetfor at man ellers kun brager det for v2 eller med g 2 b Ord, for Massen multipliceret med Hastighedens Qvadrat; denne lille Modification i den V2 gamle Sprogbrug medfører adskillige Beqvemmeltgheder; Factoren — er, som bekjendt^ ikke andet end Højden, fra hvilken et Legem maatte falde i det tømme Rum, for at erhverve Hastigheden vA eller med andre Ord den til Hastigheden v svarende Højde, saaledes at den levende Kraft er Produttet af det bevægede Legems Vcegt, multipliceret med den til Hastig- heden svarende Højde. Anmærkning 1. Man har sagt, at ph er det Arbejde, der anvendes for at lofte en Vægt p til en Højde h; men dette kan ikke almindeligt siges; thi dersom /Pmds betegner den Acrionsmængde, som Bevægeren har meddeelt eller anvendt for at lofte x til en Højde saa skulde pv2 pv„ fPds —ph = v-----------v--; J r 2g 2g men /Pds kan kun være — ph, hvis v — v0. Saa at der altsaa, hvis Vægten ikke allerede er i Bevægelse for Kraften P virker, eller den, naar Kraften har begyndt at virke i Hvile, naaer op med Hastigheden 0, nodvendigviis maa være anvendt storre Kraft til at löste den, end ph. Anmærkning 2. Skjvndt det ligefrem directe ligger i det Raisonnement, hvorved denne Sætninger deduceret, at den hverken fordrer nogen kontinuitet i Virkningerne af Kræfterne og ?(.), der kunne virke med hvilkensomhelst Intensitet, eller at den kun er gjaldende for enten jevne eller ujevne Bevægelser allene, saa fortjener dog maafkee dette af den Grund at udherves, at der har været Forfattere, f. Ex. Coste i Etudes sur les Machines, Paris 1828,. der have anseet det for en Absurditet, at sætte de Virkninger der fleer med