Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
allene bestemmes af ^/P(_)ds,, vcere aldeles uafhængig af x, og Maffinens Vægt har
da ingen directs Indflydelse paa den til at bevæge den nødvendige Kraft; kndirecte derimod
ved Frictionen hos den, fom siden nærmere stal vises, i alle Tilfælde; ligeledes bliver den
directe uafhængig af v0.
Holder Bevægkraften op at virke, saa at altsaa dens Actkonsmcengde for et vift
Tidsrum er — 0, da bliver, hvis man tager det øjeblik som det forste, da Hastigheden
v er — 0, dst =s — ,
eller, med andre Ord, da vil endnu Maskinen kunne
Pvo
ved sin egen levende Krast overvinde en Modstand, hvis Maal — *
§ . 11.
95. JF)0i5 2"Pwds >^P(_)dslz da vil Bevcrgelsen accelereres; hvis derimod
P(t) ds <P(_)ds, da retarderes. Ere i forste Tilfælde begge constants, da kan Maskinen ikke
antage nogen anden Bevægelse end en jevnt accelereret, da det saaledes for hver Tidsdeel var
det samme som om en Actionsmcengde 2/'P(f) ds' = 2^Pk+)ds — ^P(_)dst havde uden
Modstand virket, og ere de det samme i andet Tilfælde, da maa Maffinens Gang bestandigt
retarderes, indtil dens allerede tidligen erhvervede levende Kraft er konsumeret.
Er enten ^,P(+)ds1 variabel med Tiderne og ^P(_)ds1 constant, da kan Bevæ-
gelsen hverken være jevn eller.jevnt accelereret. Boxer eller aftager een af dem med Tiderne,
da bliver Bevægelsen enten bestandigt accelereret eller retarderet; hvis derimod een af dem
snart aftager, medens den anden forbliver constant, snart igjen voxer, da bliver Bevægelsen
periodiff.
Ere begge variable, da kan baade en jevn, en jevntvoxende eller aftagende, en
ujevnt bestandigt accelereret etter retarderet og en periodiff Bevægelse finde Sted.
§ . 12.
96. Med Hensyn til Integrationen af de antydede Integraler fPds troer jeg
paa dette Sted ikke at burde tale videre, da de deels integreres som andre Differentialer efter
de sædvanlige Regler, og der deels i den techniffe Mechanik har været Talen om den Actions-
mængde, som forffjellige Bevægere i forskjellige Tilfælde kunne depensere, og der siden
nærmere bliver Talen om de forffjellige der ved en Maskines Bevægelse i Alminde-
lighed kunne komme i Betragtning, samt i den specielle Maffinlære om de Actionsmængder,
fom de forffjellige Organer consumere og depensere.