Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

59 Tred re Rapitel. § . 1. 97. Vi have hidtil betragtet Maskinernes Dele som aldeles faste og incompres- sible, saaledes at de geometriste Forbindelser vare aldeles uforanderlige; men i intet Tilfælde gjælde de Forudsætninger, der ere gjorte for at udlede en Theorie for Maskinernes Bevægelse fuldkomment strengt, og i mange Tilfælde faa lidet, at det selv for Praxis er nødvendigt at lægge Mærke til det. Det bliver desaarsag nødvendigt at undersøge, i hvilke Tilfælde og hvorledes de forhen udviklede Sætninger maae modificeres, naar man tager Hensyn til Maffindelenes physiffe Beskaffenhed. 98. De geometriske Forbindelser for materielle Punkter, der tilsammen consti- tuerede en Maffine, vare realiserede ved Ustrcekkeligheden og Usammentrykkeligheden af visse faste Legemer, der anvendtes for at gjore visse Afstande uforanderlige. Skjondt der, strengt taget, ikke exksterer Legemer, der aldeles ikke forandre deres Form, naar de Kræfter, der virke paa dem, ikke beholde den samme Intensitet, de samme Anvendelsespunkter eller den samme Retning, saa kan dog, saalænge disse Forandringer ikke overskride visse Grændser, de deraf foranledigede Forandringer uden mærkelig Fejl lades upaaagtede; men det er let at indsee, at dette kun kan fhø, hvis man a priori veed hvilke Kræfter, der virke paa Lege- merne; saasnart derimod deres Grændser ikke ere bestemte, kan man ikke længer veere vis paa, at man ikke begaaer en mærkelig Fejl i AEqvatkonen for de levende Kræfter ved at forsømme at tage Forandringen i Betragtning. 99. For at tage Hensyn tit de faste Legemers Nawr i de forhen af LEqvationen for de levende Kræfter udledte Principer, maae vi da forsi lægge Mærke til, at der ved en Maffine, der er i Bevægelse, kan finde to Tilfælde Sted, enten nemlig at man kan for- sømme den Forandring i Legemernes Form, der foranlediges ved de Tryk, de lide, i hvilket Tilfælde de forhen Udviklede Wqvationer gjcelde uden mærkelig Fejl, eller Forandringerne ere saa store, nt man ikke bør lade dem være upaaagtede. I dette sidste Tilfælde kan man ikke længer betragte Legemerne som underkastede en geometrisk Forbindelse; men derimod som en Forbindelse af Punkter, der ere forbundne ved attractive og repulsive Kræfter, der maae regnes med blandt de bevægende eller modstaaende Kræfter, der træde ind i Calculen for Actionsmængderne, saa at ethvert Punkts Bevægelse kuns frembringes ved Kræfter uden Tilhjælp af en geometrisk Forbindelse. I begge Tilfælde kan man endnu anvende AZqvar tronen for de levende Kræfter. I det forste gjcelde de allerede forhen udviklede Sætninger, kun at man lægger Mærke til Frictionen; i det andet Tilfælde maa man til disse Actions- (8*)