Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

ge^e; dog er det en Selvfølge, at Middelhastigheden, strcengt taget, ikke tor anvendes uden for TidsrUM, der ere Multipla af den periodiske Tid. Er Bevægelsen derimod aldeles uregelmæssig, da kan man kun udtrykke Integralet for den Tid, i hvilken Kraften har virket ved det hele Rum med Trykket, men uden at have Net til at gjore af Integralet Slutninger med Hensyn til andre Tider. Er Rummet constant, men Trykket variabelt, da kan man, hvis Variationerne ffee periodiske, antage et Middeltryk, saaledes at det, multipliceret med det 9vttm, der gjennemlobes i en Periode og med den dertil anvendte Tid, vilde vcere ligesaa stort, som Integralet af Trykkenes Elementer med det samme Num. Ere Trykkene ubestemt variable, da kan kun tales om Bevægerens totale Actionsmængde; ligeledes hvis saavel Tryk som Rum ere variable. Saaledes er Tilfældet ved levende Væseners Kræfter, hvor man ikke egentlig kan uden for en heel Dags Arbejde tale om en Eenhed af Actions, mængde, som Bevægeren kan depensere. Ofte kan man uden egentlig Integration, selv endog i Tilfælde af at Integrationen vilde være umulig at udfore, finde en Værdie for Actionsmcengderne, is«r for de consnmerede, ved direkte at soge dem for endelige Lider saaledes som det f. Ex. ved Krumtappen vil vise sig. 129. I de fleste Tilfælde er det af Vigtighed at kjende Maximum af Actions- mængde, fom en Bevæger kan bringe Maffinen ril at consumere, da det i de fleste Tilfælde er af Vigtighed at indrette en Maskine saaledes, at den consumerer den størst mulige Deel af den depenserede Actionsnurngde, og i de fleste Tilfælde kjende vi og dette Maximum, men som siden flat vises ncermere, gjor man dog ofte en urigtig Slutning, naar man siger, at Modtagelfesorganet da er hensigtsmcessigst indrettet, naar det consumerer et Maximum af den depenserede Actionsmcengde. § . 3. 130. Det andet Led er ben directs Virkning af de bevægelige Maffindeles Vcegt, eller, hvis man kun taler om en enkelt bevægelig Maffindeel, da dennes Vcegt. Forbliver Vægten uforandret, da bliver 8^ Integralet af Summen af de enkelte Vægte mul- tipliceret med de Rumdifferentialer, som enhver Deels Tyngdepnnkt har hcevet eller sænket sig. Hvis da nu Tyngdepunktet forbliver uforandret, da bliver d S p) = o, og altsaa hele Integralet — O. Hvis hele Systemets Tyngdepunkt bestandig hæves eller synkes, da kan Tyngdevirknmgen regnes enten under Bevægerens eller Nyttelastens Indvirkning. Hæves etter synker Tyngdepunktet afvexlende og i bestemte Perioder, da kan vel Differen- tialet ikke blive =0; men inden visse Grcendser kan alligevel Integralet blive Nul, naar