Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

77 nemlig i den under Omtale vcerende Tid Tyngdepunktet er hævet og sænker ligemeget. Imidlertid maa man vg, saavel i dette som i det forske Tilfælde, bemeerke, at dette kun gjcelder øm Tyngdens directe Virkninger, men ikke o tu den indirekte, ved dens Indskydelse paa Friction og I ner tie. Epempel paa det forske Tilfælde have vi i centrerede Hjul, paa det andet ved Grubekurve og lignende Dele, der skulle bestandigt lsftes; Exrmpler paa det tredie have vi i Virkningen af Saugrammer, Pumpeeqvipager o. s. v. Hvorledes en Mafkindeels Vægt og dens Tyngdepunkt findes maa antages for bekjendt fra den techmfle Mechanik, hvor de forskjellige Maader at finde det saavel nøjagtigt som tilnærmelsesvirs ere med tilstrækkelig Udforlighed omtalte. 131. Hvor simpelt det synes at være at tage Hensyn til Tyngdens Virkning i dette Tilfælde, saa kunne dog ofte Tilfælde indtræffe, da det kan være vanffeligt baade at bestemme Tyngdepunktets Beliggenhed og Hsjden, til hvilken det stiger, især ved bøjelige Legemer. Er Vcegten ikke uforandret, da maa man tage Hensyn til Størrelsen af den Vægt, der virker til enhver Tid; en almindelig Regel kan i dette Tilfælde ikke gives, og i flere Tilfælde er det særdeles vanffeligt med Nøjagtighed at bestemme Vægtens Actions- mængde. Exempler herpaa have vi i VEgten af Grubetoug eller Kjeder, der vikle sig om en Bom, Stampemsller o. s. v. § . 5- 132. Det tredie Led indbefatter alle de skadelige Nesistentser eller alle Actions- mængder, fom foruden Tyngdevirkningerne stræbe at formindske den effective. Saadanne ere Tabet af levende Kraft formedelst Stod, Friction, bøjelige Legemers Stivhed og Middel- rummets Modstand. Om den første Aarsag til Tab er i det Foregaaende talt, saa at her Intet kan være at tilføje. 133. Om Frictionen have vi handlet i den tech nisse Mechanikmen alligevel - maa dog her Frictionen ved Maskiner noget nærmere omtales, da den ved alle Maskinberegr ninger er af Vigtighed, hvis de ffulle være nøjagtige, og da den complicerer, hvis man fuldstændig vil tage den i Betragtning, i hsj Grad alle Maskinberegninger, saa at det hl practiff Brug bliver nødvendigt at anvende Approximationsformler. Allerede i den techniffe Mechanik er vust, at den Actionsmængde, som Frictionen absorberer, kan udtrykkes ved js/f'Pd s., naar k er Frictiouscoefficienten, hvis Størrelse, saavidt det er mnligt i de forskjellige Tilfælde at bestemme den, vgsaa her er viist; P det