Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

 78 Tryk, søm udsbes paa de bermende Steder, og ds det Rum, fom gjennemlobes. Frictions- coefficienten kan, som i den technifle Mechanik er viist, i de fleste Tilfælde ansees for constant og uafhængig af Hastigheden. Trykket maa bestemmes efter de sædvanlige statists og dynar miste Love. Det er nødvendigt at kjende for enhver Deel Bevægerens og Modstandens imprimerede Actionsmcengder, Tryk og Virkningsretning, Maflindelenes Vægt og i visse Tilfælde og deres Centrifugalkraft, for at kunne have Trykket, der virker deels paa Under- lagene, deels paa Indgribningsstederne. Disse Tryk kunne variere, deels paa Grund af Bevcegkraftens og Modstandens Variabilitet, deels paa Grund af deres forandrede Retning. Da scedvanligst ved Udkast til en Mastine ikke umiddelbart baade Bevcegerens og Modstanr dens Tryk umiddelbart ere givne, men de scedvanligst, som siden skal sees, bestemmes ved Oplosning af Betingelsesæqvationen, for at Bevcegerens Actionsmcengder kunne vcere lige med Nyttelastens og de øvrige Modstandes, eller Nyttelastens lige med Bevcegerens ~ de evrige Modstandes, saa maa det Tryk, der ffal tages i Betragtning ved Frictionen, ofte ferst findes ved Oplosning af complicerede TEqvationer, da man maa soge en Resultant til ubekjendte Kræfter. Hertil kommer endnu, at visse Tryk, f. Ex. Trykkene, fom Kolben i en Damp-eller Pumpecylinder udøver, ikke paa den Maade kan bestemmes, men maatte udledes af physikalffe Betragtninger, saa er det let at indsee, hvor compliceret ofte Bereg- ningen for at finde Trykket maa være; ofte er det endog, allene paa Grund af de mange Rodsimrelser, der komme ind, umuligt at opløse de fornødne LEqvationer anderledes end tilnærmelsesviis*), hvilket imidlertid dog er tilstrEeligt, da Frictionen, iscer ved Indgrib- *) En mathematifl Sætning, font findes anført i de lithographerede Forelæsninger, som Ponce let har holdt ved Skolen i Metz, hvilken særdeles meget hjælper til at bestemme Resultanterne af to Kræfter, troer jeg at burde give her som Note. Hvis den tilnærmelsesvise Vcerdie af Y'a2 fb3 skal vcere rationel og lkneair med Hensyn til » og 1», ville vi sætte Y"a2 + b2 = xa + yb, hvor x og y ere ubestemte Tal, som maae fyldestgjore de Betingelser, at den begaaede Fejl skal være et Minimum. Den absolute Fejl er xa-i-hy — y^a2 f 1>2; den proportionale Fejl, som vi ville kalde z, vil a xa f yb xn f y ved at sætte — = n vcere z = — 1 = ,--------------- — 1. Det kommer da an 1 V a2 fb2 V n211 paa at gjsre z til et Minimum for alle mulige Værdier af » og b eller n ved at give x og y passende Værdier. Det er til den Ende nødvendigt at studere Gangen af Functionen for en Vcerdie as n fra 0 indtil oo, ellrr fra z = y—1 til z = x — 1; men man overtyder sig let om, at z mettem disse Værdier kan have et absolut og eneste Marimum, saaledes at Fejlen aftager bestandigt jo mere man nærmer sig dette Maximum.