Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris

6 kede), Bygkornet bestaar af talrige Stoffer, af hvilke vi kun kender en ringe Del nøje. De deles i 3 Grupper, uorga- nisk, organisk kvælstoffri og organisk kvælstofholdige Be- standdele. Af de organiske Stoffer indtager Fosforsyren en fremragende Plads, som Kalisalt udgør den 55°/0 af Byg- kornets Aske. Om dens Opstaaen ved Phytins Spaltning af Phytase vil blive omtalt under Enzymer. Under Mæsk- ningsprocessen og Gæringen har Fosfaterne stor Betyd- ning. Af Vand indeholder Byg fra 12—18°/0, af Stivelse 60—68%. Bygkorn kaldes »melede«, naar de ere bløde og ved Gennemskæring viser en snehvid, fløjlsagtig skin- nende Frøhvide, som er meget porøs og let sønderrives. De kaldes »glassede«, naar Frøhviden er haard, fast, gennem- skinnelig og viser en mer eller mindre mørkegraa Snitflade. Imellem disse Typer findes jævne Overgange, hvorfor det ofte er vanskeligt at afgøre, om et Korn er mere melet end glasset. Det, der betinger et Korns melede Udseende, er Frøhvidecellernes luftfyldte Mellemrum, og disse Mel- lemrum aftager med Glassethedens Tiltagen. Bygskallens Farve er betinget af Kornets gennemsig- tige glassede eller uigennemsigtige melede Indre. Meget hvide Avner følger ofte med Glassetheden, derimod har Skallens Tykkelse intet at gøre med Glasset- eller Melet- heden. Efter her løseligt at have omtalt Bygkornet, vender jeg atter tilbage til Indkøbet deraf. Man forlanger af Sælge- ren en Prøve paa c. 1 kg, beder ham sørge for, at denne vir- kelig er en Gennemsnitsprøve af Partiet, og gaar derefter igang med Undersøgelsen og Bedømmelsen. Byggen skal være en sund, smuk Vare, tør og have en udpræget Halm- lugt. Man prøver Tørheden ved at tage en Haandfuld af Prøven, give den et let Tryk og lade Kornene løbe bort mellem Fingrene; de skal da lade én mærke den karakte- ristiske Følelse, som tør og god Byg efterlader, og som en Brygmester, der er vant til at føle Byg, aldrig er i Tvivl om. Skallen skal være lys halmgul, er den mørk, tyder det paa megen Regn under Høstningen, og Spidsen af Kær- nerne er da gerne særlig mørk, hvad der hidrører fra An-