ForsideBøgerDansk Brygmester-Forening…isopgave 1912, 3die Pris

Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris

Forfatter: F. C. Lassen

År: 1912

Forlag: Dansk Brygmester-Forening

Sted: København

Sider: 40

UDK: 663.4

„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
7 greb af en Svamp, cladosporium herbarum. Er Kornene grønlig gule, tyder det paa, at Sæden ikke har været rig- tig moden, da den høstedes. Skallen skal være ganske tynd og fintkruset, maa ikke være beskadiget i Spidsen ved for stærk Kørning, og navnlig maa man paase, at Kornene ikke have været spirede eller ere angrebne af Larver eller ere blandede med gi. Byg. At Bygkorn have spiret, ses let paa Bladkimen, for Larver garderer man sig ved at smide en Haandfuld af Partiet i et Glas Vand, de udhu- lede Korn svømme da ovenpaa, og gl. Byg er kendelig ved Længdesnit paa den sammenskrumpne mer eller mindre mørke Kim . To Aar gl. Byg spirer kun med 92°/0, tre Aar med 33 /0, og efter seks Aar er Evnen til at spire ophørt. Dernæst foretages Analyser af Prøven. Disse kan de- les i de mekaniske og de kemiske. De sidste viser Vand- indhold, Stivelse, Extraktindhold og Kvælstof, hvoraf be- regnes Protein (Kvælstofindhold X 6,25 = Proteinindhold), de første Kornenes Størrelse og Ensartethed, Melethed, Hek- tolitervægt, Tusindkornvægt, Spiringsenergi og Spireevne. Spiringsenergien angiver, hvor mange pCt., der spirer i Løbet af 3 Døgn under visse, gunstige Betingelser, medens Spire- evnen udtrykker procentvis det Antal Korn, der overho- vedet kan spire uden Hensyn til Tid. Meletheden bestem- mes f. Ex. ved Hjælp af Kickelhaynschens Farinatom, der overskærer 50 Korn paa langs. Man overskærer f. Ex. 3 X 50 Korn og multiplicerer Gennemsnitstallet med 2, for at faa Procenttallet for Sorteringen, som deles i melet, næsten melet, halvmelet og glasset. Brygmesteren ønsker ikke altfor glasset Byg, da det kan foraarsage ham en Del Vanskeligheder. Man skelner mellem forbigaaende og ved- varende Glassethed, idet den i første Tilfælde ophævet, dersom Forkitningen af Cellerne hidrører fra Stoffer, der ere opløselige i Vand, hvorved de omdannes til melede Korn; i andet Tilfælde er Forkitningen af Cellerne frem- kaldt af Stoffer, uopløselige i Vand, Heraf er afhængigt, hvor meget Kornene bulne ud i Vand; altsaa i sidste Til- fælde gør de det meget lidt. Da Glassetheden hidrører fra en Forkitning af Cellerne af Æggehvidestoffer, følger, at glasset Byg er mere æggehvidrigt end melet Byg,