Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
greb af en Svamp, cladosporium herbarum. Er Kornene
grønlig gule, tyder det paa, at Sæden ikke har været rig-
tig moden, da den høstedes. Skallen skal være ganske
tynd og fintkruset, maa ikke være beskadiget i Spidsen ved
for stærk Kørning, og navnlig maa man paase, at Kornene
ikke have været spirede eller ere angrebne af Larver eller
ere blandede med gi. Byg. At Bygkorn have spiret, ses
let paa Bladkimen, for Larver garderer man sig ved at
smide en Haandfuld af Partiet i et Glas Vand, de udhu-
lede Korn svømme da ovenpaa, og gl. Byg er kendelig ved
Længdesnit paa den sammenskrumpne mer eller mindre
mørke Kim . To Aar gl. Byg spirer kun med 92°/0, tre Aar
med 33 /0, og efter seks Aar er Evnen til at spire ophørt.
Dernæst foretages Analyser af Prøven. Disse kan de-
les i de mekaniske og de kemiske. De sidste viser Vand-
indhold, Stivelse, Extraktindhold og Kvælstof, hvoraf be-
regnes Protein (Kvælstofindhold X 6,25 = Proteinindhold),
de første Kornenes Størrelse og Ensartethed, Melethed, Hek-
tolitervægt, Tusindkornvægt, Spiringsenergi og Spireevne.
Spiringsenergien angiver, hvor mange pCt., der spirer i Løbet
af 3 Døgn under visse, gunstige Betingelser, medens Spire-
evnen udtrykker procentvis det Antal Korn, der overho-
vedet kan spire uden Hensyn til Tid. Meletheden bestem-
mes f. Ex. ved Hjælp af Kickelhaynschens Farinatom, der
overskærer 50 Korn paa langs. Man overskærer f. Ex.
3 X 50 Korn og multiplicerer Gennemsnitstallet med 2,
for at faa Procenttallet for Sorteringen, som deles i melet,
næsten melet, halvmelet og glasset. Brygmesteren ønsker
ikke altfor glasset Byg, da det kan foraarsage ham en Del
Vanskeligheder. Man skelner mellem forbigaaende og ved-
varende Glassethed, idet den i første Tilfælde ophævet,
dersom Forkitningen af Cellerne hidrører fra Stoffer, der
ere opløselige i Vand, hvorved de omdannes til melede
Korn; i andet Tilfælde er Forkitningen af Cellerne frem-
kaldt af Stoffer, uopløselige i Vand, Heraf er afhængigt,
hvor meget Kornene bulne ud i Vand; altsaa i sidste Til-
fælde gør de det meget lidt. Da Glassetheden hidrører
fra en Forkitning af Cellerne af Æggehvidestoffer, følger,
at glasset Byg er mere æggehvidrigt end melet Byg,