Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
væggenes Blødgørelse og fra det i Kornet indtrængte Vand,
der opløser Substanser og udøver et osmotisk Tryk. Ved
Osmose forstaas Diffusionsfremtoninger mellem Vædsker,
adskilte ved Hinder, og herved forklares Vandoptagningen
i Byg, idet Cellens Vægge vel lader Vand indtrænge, men
ikke i Vand opløselige Stoffer. Denne Rumfangsforøgelse
ved osmotisk Vandoptagning foregaar med stor Kraft og
kan overvinde en meget betydelig Modstand.
Naar Byg efter endt Støbetid er kommet paa Gulvet
(Gulvmalteri), i Kasse (Kassemalteri), i Tromle (Trommel-
malteri) og til en vis Grad er tørt udenpaa, hvorved Luftens
Paavirkning muliggøres, tager den egentlige Spiringsproces
og de dermed forbundne kemiske og fysiologiske Omdan-
nelser først rigtig fat. Ilten bevirker en Iltning eller For-
brænding af visse Bestanddele, og denne Proces, Kornets
Aandedræt, der forløber sideordnet med de andre Processer
og er forbunden med Varmeudvikling, benævnes Spirings-
akten.
De i det spirende Korn foregående Omdannelser be-
virkes af Enzymer = Fermenter, og man forstaar herved
kvælstofholdige, organiske, opløselige Stoffer beslægtede
med og reagerende (undtagen Pepsin) som Æggehvidestof-
ferne og ere mulig Iltningsprodukter heraf. De have den
Egenskab, under Vandoptagning at spalte forskellige sam-
mensatte Forbindelser til mere enkelte sammensatte Forbin-
delser, og en ringe Mængde Enzym formaar at snalte en
stor Mængde af det paagældende Stof. Det er sikkert, at
Enzymdannelsen staar i Sammenhæng med Kornets Liv
og Vækst, og at det ikke dannes uden Aanding, men er
det først dannet i tilstrækkelig Mængde, kan det virke uden
Kornets Aanding, idet Enzymet da intet har at gøre hermed,
naar det først er dannet. Dette er af indgribende Betydning
ved Maltningen, da man derved kan faa dannet tilstræk-
kelig Mængde Enzym uden at faa stort Maltsvind. Virk-
ningen af det enkelte Enzym er specifik, idet hvert Enzym
kun kan virke paa Stoffer af ganske bestemt Sammensæt-
ning, hvilket ogsaa er af stor Betydning. Enzymmolekulet
og Stofmolekulet maa passe ganske nøje til hinanden. Da