Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
kere den foregaar, og da denne atter er afhængig af Luft-
tilførslen, maa den begrænses, da det er lige saa skade-
ligt at tilføre for megen Luft som for lidt. Ved for megen
Lufttilførsel bliver Byggen »hidsig«, og herved forstaas Byg,
der ved Lagring eller Spiring let tager Varme, og derfor
ofte maa kastes. Den ved Byggens Aanding dannede Kul-
syre virker hæmmende paa Aandingen, derfor er det nød-
vendigt i Begyndelsen at fjærne Kulsyren og erstatte den
med Luft (Ilt). Senere reagerer Spiringen ikke saa stærkt
for Kulsyren, og heraf gør Brygmesteren Brug, idet han
lader Støbet ligge i sin Kulsyreatmosfære til videre Enzym-
dannelse og Omdannelse. Jeg har før omtalt, at Ilt var
nødvendig til Indledning af Dannelsen af Enzymer, og at
disse, først dannede, udførte deres Arbejde uafhængigt af
Aandingen. Derved undgaas det Maltsvind, der ellers vilde
finde Sted ved en rask og livlig Aanding. Naar man hører,
at Maltsvindet alene for de nordtyske Bryggeriers Vedkom-
mende andrager mellem 60 og 70 Mill, Mrk, om Aaret,
kan man forstaa, at der ligger en stor Opgave for Bryg-
mesteren til at indskrænke Maltsvindet (20—25 %/) til det
mindst mulige; og mange ere de Forsøg, der stadig fore-
tages for at kunne fremstille en kortvoxet Malt, der i Bryg-
hus lader sig bearbejde og i Lagerkælder giver lige saa godt
01 som den mer eller mindre langvoxede Malt.
Spiringen af Byg maa ikke foregaa i for stærkt Lys,
da der ellers let kan dannes Chlorophyl (Bladgrønt) i Ki-
men, og dette giver en daarlig Smag i Øllet. — Kimens Næ-
ring er Kulhydrater, Æggehvidestoffer og Salte, og disse
Stoffer tilføres den i vandig Opløsning. Da de imidlertid
ikke findes som opløselige Forbindelser i Byggen, maa de
først ved Enzymernes Hjælp bringes i opløselig Tilstand.
En ubetydelig Mængde Sukker- og Kvælstofforbindelser
forefindes dog i opløst Tilstand, og disse i Forbindelse med
Vand sætter Kimen i Stand til at begynde sin indledende
Vækst, For den fremtidige Næring sørger da straks de ved
Spiringens Begyndelse dannede Enzymer, og deres Omdan-
nelser foregaar selvfølgelig først i Omkredsen af Kimen, der
jo skal bruge Næring snarest. De første Forandringer paa