Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Før Malten anvendes i Bryghuset, bliver den valset, og
her bør Brygmesteren nøje paase, at Valsningen gøres saa
fin, som den overhovedet kan, uden at beskadige Skallen
og forhindre Urtens Fraløbning. Mange Hektoliter 01 vilde
kunne indvindes mere aarligt, dersom Brygmesteren dagligt
kontrollerede sin Mølles Indstilling. Man kan sige sig selv,
at jo mere findelt Malten er, jo større Overflade byder den
Enzymerne at virke paa, og jo større Udbytte vil man op-
naa. Hele Korn maa absolut ikke findes i valset Malt, Skal-
lerne skal være saa hele som mulig, og man maa undgaa,
at Maltmelet som Støv flyver ud i Lokalet. Godt opløst Malt
valses let, daarlig opløst vanskeligere, da man maa passe,
at Skallerne skaanes. Ved meget tør Malt indstiller man
Valserne mindre tæt end ved vaad og sejg Malt, Forinden
Malten løber i Møllen, maa den være befriet for Støv, Sten,
Metalstumper og lignende. Møllen anbringes gerne og mest
praktisk øverst i Bryghuset eller over dette, saaledes, at det
færdigvalsede Malt af sig selv kan løbe i Mæskekarret.
Til Møllen bringes Malten ved Hjælp af forskellige
Transportanlæg: Elevator-, Snegl-eller Sugeanlæg. Saasnart
Malten er valset, indmæskes den; det kan ske koldt eller
varmt. Hensigten med Mæskningen er at faa udtrukket de
i Malten opløselige Stoffer, og ved Indvirkning af Enzymer
at faa de uopløselige Kulhydrater gjort fuldstændig opløse-
lige, og ai omdanne Proteinstofferne til delvis opløselige Ex-
traktbestanddele. Det er atter her, som jeg har nævnt ved
tidligere Processer, af største Betydning, at Brygmesteren
forstaar at behandle sit Materiale, saa han faar det størst
mulige Udbytte deraf og ikke altid brygger efter samme
Recept. Har man f. Ex. enzymfattig Malt til Behandling,
er det af stor Betydning at lade den valsede Malt, efter at
der er koldt indmæsket, henstaa flere Timer (Formæskning),
og Virkningen heraf bliver da en mekanisk og enzymatisk.
Den første er en Gennemfugtning og Løsliggøren af mere
svært tilgængelige Maltdele, den anden en Syredannelse og
Enzymernes Virkning. Ved videre Behandling vil man finde,
at Forsukring m. m. forløber langt bedre end uden For-
mæskning. Et udmærket Middel til Hjælp for enzymfattig