Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
mensætning, og denne vil variere lige saa ofte, som han
varierer Mæskninger og Temp.
Det gælder under Mæskningen i højeste Grad at faa
dannet de rette Stoffer i det rette Forhold til hverandre;
for Stivelsens Vedkommende sørge for, at Omdannelsen
fortsættes saaledes, at det dannede Amylodextrin og Ery-
throdextrin overgaar til Achroodextrin og Maltose-
Mængdeforholdet af disse Stivelsens Omdannelsesproduk-
ter afhænger af Temperatur, og den Tid Diastasen indvirker,
af disses Mængdeforhold til hverandre, Indhold af Syre,
hvor fint Malten har været valset, samt hvor meget Vand,
der er anvendt. Ønsker man en Urt med megen Maltose,
da holdes Temp, længere ved de lavere Grader, ved højere
Grader dannes mere Dextrin. Af Mæskningsmethoder har
man en Mængde, for dem alle gælder, at de holdes indenfor
visse Temperaturer, og som Sluttemperatur ikke overskride
75—78 0 C. Her i Landet anvendes mest Tremæskningsme-
thoden. Kogetiden af Mæskerne er for lysere Ølsorter kor-
tere end for mørkere, og Oppumpningen sker hurtigere for
lyse end for mørke. Ved en normal Malt vil Temperatu-
rerne
35° C 35" C = Diastase i Opløsning.
65 C M 152 C — Omdannelse af Æggehvidestof,
mørk Malt 52" C yS 70" C_
75" C 77° C
Forsukring.
være de mest tjenlige, og man kan forøge sit Udbytte be-
tydeligt; er Malten ikke rigtig godt opløst, føjer man hertil
Peptonisation af Mæskningerne i 20—30 Min, ved 50—60
" C. og Forsukring af samme i lignende Tid ved 60—70 "
C. Angaaende Æggehvidedannelsen, da ved man forholds-
vis kun lidt; dog ved man, at Omdannelsen af disse Stoffer
er afhængig af samme Omstændigheder som Stivelsen, og
at forandrede Betingelser ved Mæskningen giver forandrede
Forhold i Mængden af Omdannelsesprodukterne til hver-
andre. Naar man erindrer, at der saavel blandt Stivelsens
Omdannelsesprodukter som Æggehvidestofferne findes
lette, svært og slet ikke forgærbare, og at Pentoserne ikke