Dansk Brygmester-Forening
Prisopgave 1912, 3die Pris
Forfatter: F. C. Lassen
År: 1912
Forlag: Dansk Brygmester-Forening
Sted: København
Sider: 40
UDK: 663.4
„Indenfor hvilke Omraader er det en Brygmesters Pligt at vaage over, at Bryggeriets Drift gennemføres med størst mulig Økonomi, og hvorledes opnaas denne?“
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
en gunstig Indflydelse paa Gæringens Forløb, ja er nødven-
dig for denne-
Efter 1 à 2 Timers Henstand paa Bakkerne har alle
Udskilninger sat sig, og Urten har faaet et sort Udseende
(Spejl). Tiden, den maa staa paa Bakkerne, retter sig noget
efter Aarstiderne, Saaledes kan man om Vinteren lade den
staa længere end om Sommeren, ja saa længe, til Tempe-
raturen for Gærens Tilsætning er naaet. Luften kan jo være
særdeles ren og næsten kimfri, naar alt er dækket med Sne.
Det Lokale, hvori Overrislingsapparatet henstaar, maa
være lyst og rent og have Vægge, der let kan lade sig vaske
rene, thi her er Urten, der jo frembyder en meget stor Over-
flade, stærkt udsat for Infektion og navnlig forneden paa
Apparatet, hvor Urtens Temp, er lavere end Luftens; her vil
den fra Luften trække Varme og Fugtighed; mindre Fare
er der foroven, hvor Urten afgiver Dampe. Tiden for Ned-
svalingen maa ikke gerne overstige 2 Timer, og man maa
altsaa sørge for at have tilstrækkelig stort Svaleapparat,
Det sidste Led i Rækken af de Ingredienser, en Bryg-
mester bruger til Fremstillingen af 01, er Gæren. Ved Gær
mener jeg her Kulturgær; den hører til Svampene — Sac-
charomyceterne — og bestaar af smaa runde eller ovale
Celler, med tykkere Cellevæg, jo ældre de ere.
Urten gaar fra Nedsvalnigen med en Temp, af c. 6,5 " C.
i Gærkælderen eller først i store Samle-Beholdere, der kan
rumme et helt Bryg. Paa 2 eller 3 fordeler man nu et Bryg,
tilsætter Gær og fylder op af kommende 2 eller 3 Bryg.
Fordelene herved er bedre Blanding af Bryggene, bedre
Luftning for Gæren, Trub og døde Gærceller bundfældes,
og man faar derved renere Gær i Karrene.
Gæren begynder, straks efter Tilsætningen, sil Arbejde,
der er af ren enzymatisk Natur. Forbausende er det at se,
hvad en saa lille Celle rummer og producerer af Enzymer.
Urtextrakten bestaar af Maltose, andre Sukkerarter
(Rørsukker), Dextrin, andre Gummiarter, Æggehvidestof
m. m. Rørsukkeret omsættes af Invertase, der træder ud
af Gærcellen og inverterer Sukkeret til Invertsukker, der er
en Blanding af lige Molekuler Druesukker og Frugtsukker.